HomePosts Tagged "Champignon"

Champignon Tag

At kalde denne ret for en carpaccio, er nok lige at stramme den, men det lyder bedre end rå svampe, skåret i meget tynde og fine skiver med ost lavet af ged fra et eller andet sted i italien.
Opskriften en mere en generel anvisning, frem for en egentlig opskrift. No worries, det kan ikke gå galt. Bare følg din smagsløg og sunde fornuft, med mindre du er Anders Breivik. I det tilfæde skal du bare spise en ordentlig skudefuld rød fluesvamp og springe ned i et bur med brunstige gorillaer.

Der er mange gode opskrifter på græskarsuppe, men denne her er helt enkelt, ærlig og levner plads til, at du kan smage græskaret. Man kan toppe med alverdens lækre ting – stegte bacontern,  poppede ris, koriander, frisk chili, sprøde tern af rugbrød, ristede græskarkerner osv osv. Her har den fået stegte champignon og en god klat creme fraiche. Det er dælme godt. Og så koster den ikke i nærheden af 20 kr pr mand, uanset hvor mange cheapass dogmer, du propper ned over den!

Coq au vin  etyder reelt set “hane i vin”, men den klassiske ret bliver som oftest til en kylling i vin hjemme hos os.
Vi lavede retten første gang på SU med en flaske riesling, og fik dermed en “coq au riesling”.
Den er bedst med rødvin, og ærligt talt kan du nøjes med en nogenlunde hæderlig flaske fra supermarkedet. Kun en franskmand uden brandbeskatning på alkohol kan kende forskel!
De ekstravagante skifter rødvinen ud med champagne og laver en “coq au champagne”.
Brug til gengæld et par kroner mere på kyllingen – find en økologisk én af slagsen eller de franske label rouge fra Løgismose.

Boeuf bourguignon er et hit som vinterret, som ikke har opnået klassikerstatus for ingenting. Den billige oksekøds-udskæring bliver smørmør, og det er en af de retter, hvor det er helt legalt at lave en stor portion og fryse ned (husk at skrive på, hvad der er i, for brunt snask i en frostpose er meget svært at genkende). Så er det nemlig top nemt at få fransk mama-mad på en røvsyg tirsdag.

Rødvinen der skal i skal helst være fra Bourgogne, hvor retten også stammer fra, hvilket sandsynliggør, at der oprindeligt har været hældt afgiftsfri hjemmelavet bourgognevin i, i modsætning til os afgiftsplagede danskere. Du skal være velkommen til at hælde enhver drikkelig rødvin efter eget valg i gryden, men god takt og tone ville være at vælge en vin fra Bourgogne.

Opskriften findes også i Escoffiers, hvor fremgangsmåden er en lidt anden og gulerødder er en by i Ukraine (vi boykotter Rusland).
Her navngives den kombination af champignon, bacon og glaserede perleløg, der skal i retten til sidst “garniture à la Bourguignonne”.

Kushiage (Eller kushikatsu) er en specialitet fra den japanske by Osaka. Det er ret simpelt: kød, fisk eller grøntsager sat på bambusspid, vendt i panko og friturestegt.
Man spiser dem fra de små boder eller de egentlige restauranter, hvor man enten køber en enkelt spid eller et helt sortiment. Kold øl er obligatorisk.
Kvarteret Shinsekai  tæt ved stationen har vi hørt omtalt som “Mad-Lad Vegas”, og det er vel nok den mest rammende beskrivelse endnu hørt. Området er plastret til lanterner, blinkende lygter og lystavler og vrimler med restauranter og små boder, der sælger de lokale specialiteter. Kushiage er uden tvivl den mest populære.  Kushiage spises traditionelt med en særlig kushiage-sauce, men du kan også bare servere det med soyasaue. Hvis du skulle komme på en kushiage-restaurant vil der stå en stor skål med kushiage-sauce på bordet, og så er der kun én regel – dobbelt-dyp er strengt forbudt!

Skulle du undre dig over, hvad den lange røde spid i midten mon er lavet af, kan jeg oplyse, at det er en halv rød pølse! Jep. En halv rød pølse.
Og ideen er ikke vores – tanken om at sætte en rød pølse på et spid og friturestege det, ville næppe strejfe vores tanker – men derimod en ussel efterligning, af en kushiage, vi fik i Osake denne sommer. Japanerne overrasker til stadighed, og i madglade Osaka er princippet lidt “Anything goes”….

Gryderetter er den kulinariske verdens lazyboy. Fed, lidt doven, ikke specielt køn men fantastisk lækker at sidde i eller spise – alt efter om det er stolen eller retten vi snakker om.

Hovedrollerne i gryden er vildsvinemørbrad og kålpølser.
Jeg er meget stor fan af kålpøler, faktisk så stor fan, at jeg har en Kålpølse United fodboldtrøje og en duftfrisker til bilen der dufter af kålpølser. Hvis jeg en dag får en søn, skal han hedde Ulrich efter den ene af grundlæggerne af Hanegal, som faktisk sælger økologiske kålpølser….

Denne gryde er en fejring af det vilde svin og kålpølsen.

Top