HomePosts Tagged "Cayennepeber"

Cayennepeber Tag

Så sent som i går overhørte jeg en ung kvinde sige, at hun ikke kan lide svinekød. Hun var i øvrigt hverken jøde eller muslim (as far as I could tell), og kommentaren er én, jeg hører rigtig tit fra danskere i 20erne, 30erne og 40erne.
Nogen siger, at de kan ikke lide konsistensen eller at de synes det, smager af for lidt. Tit har jeg hørt folk næsten prale med, at de aldrig spiser svinekød og jeg fornemmer lidt, at mange ikke synes det er så “fint” at spise svinekød, som det “fine” oksekød.

Til det er der kun at sige, at så er det fordi I ikke kan finde ud af at behandle kødet ordentligt. Og i øvrigt er der ikke noget “fint” ved at købe 4,5 kg mishandlet oksefilet i supermarkedet og kalde det bøf.

At tilberede hjerter er både et studie i gastronomi såvel som anatomi. Du er med andre ord ikke i tvivl om, at det er et et organ du har i hånden. Der er mange mennesker, der mener, at de ikke kan lide hjerter, lever og andet indmad. Det kan jeg virkelig godt forstå, for hvis du kun har fået det serveret i en mistilberedt facon, er det virkelig ikke en sjov oplevelse at tygge sig igennem.
Men indmad der er tilberedt på den rigtige måde er en rigtig god spise. Virkelig god endda! Og kalvehjerter er et godt sted at begynde, fordi det faktisk smager næsten lige som oksekød. Det er ikke løgn – jeg tror jeg ville kunne servere disse grillspyd til 100 mennesker, bilde dem ind at det var oksekød, og kun et fåtal ville protestere.
Jo – hjerter har en lidt mere dyb og let tranet smag, men den forsvinder fuldstændigt, når du krydrer den med paprika, spidskommen og chili. Tilbage har du et virkeligt mørt og velkrydret stykke grillet, mørkt kød. Brug gerne kalvehjerter, som smager endnu mere delikat end svinehjerter.

Det er med hjerter sådan, at enten skal du tilberede dem kort tid ved høj varme, eller også skal de simre i timevis, for at blive møre. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med dem på grillen, og tager dem af, så snart de er blevet tilberedte og ikke længere er rå inden i.

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Der er nogle madretter, der har navne som kan undre eller endda er misvisende. Jeg har aldrig forstået hvad kartoffelmos, bacon og løg har med hed kærlighed at gøre. Det har også altid undret mig, hvad en italiensk komponist laver ovenpå min tournedos.
Med Sloppy Joe burgeren er det anderledes. Det er på ingen måde en posh ret, og derfor det det gennemsnitlige og jævne navn Joe. Prøv at spise den med fingrene og du forstår fornavnet sloppy. Kort sagt er det et navn der giver mening ift. det man efterfølgende skal sætte tænderne i.

Top