HomePosts Tagged "butterdej"

butterdej Tag

Det her er seriøst old school mad. Vol au vent er i virkeligheden bare en posh tartelet lavet på butterdej. Navnet er fransk (surprise!) og betyder løst oversat “lettere end luft”, “flyvende i vinden” eller “forblæst”. Jeg har stødt på alle tre oversættelser i div. bøger. Navnet skulle referere til, at denne smørfede sag fylder meget, men har en forbløffende lav vægt.

Det her er en old school se-jeg-kan-få-noget-til-at-se-mega-posh-ud-med-butterdej-ret. Generelt har jeg det med butterdej, som jeg har det med buffalo-støvler. Engang var det the shit, men forestil dig at stylte gennem herreekviperingen i Magasin iført et par sko med en sål der er ramt af elefantitis. Tiden er bare løbet fra dette fodtøj, der fik mig til at se 180 ud og tiden er løbet fra butterdejen.

Jovist, du kan finde mange opskrifter med butterdej på nærværende blog, men det tog mig også alt for lang tid at begrave fodtøjet fra helvede. Og så er der desværre bare det med butterdej, at godt nok kan du ikke servere det uden en vis ironisk distance, men uanset hvad, så smager det sgu godt.

Hvad der klæder dette (af og til) smørfyldte elskovsbarn, af en pakke smør og en bolledej rigtigt godt, er ting i creme. I nedenstående opskrift er det jomfruhummere i creme, men det kunne lige så godt være kylling, torsk eller muslinger.

Indrømmet, det er muligt at man skal være en smule tømmermændsramt for at kaste sig ud i at lave en butterdejsvaffel med kød i… eller også skal du bare være en gennemsnitlig amerikaner. Der skulle efter sigende være steder i God´s own country, der servere high-end waffels and fried chicken with maple sirup i staterne – tag den noma!

Man skal se på det belgiske vaffeljern som køkkenmaskinernes svar på bacon. Det redskab der kan og skal bruges til alt. Derfor vil vi her på råvarecirkus den næste måned, udelukkende lave alle dagens måltider i et vaffeljern.

Upålidelige kilder (Thomas fra madetmere.dk) har informeret om, at belgierne ikke selv spiser de belgiske vafler, men overlader det til turisterne – lidt ligesom smørrebrød hos Ida Davidsen.

Hvis du skal nå at have friske figner, inden de forsvinder fra grønthandlens hylder, er det ved at være sidste udkald. Om lidt bliver de afløst af de tørrede kusiner, som har sin egen charme, men på ingen måde egner sig som tærtefyld.
De friske figner er søde – men ikke for søde. Og derfor er de ret gode venner med den blå ost.
Du er som altid velkommen til at lave din egen butterdej. Det smager betydeligt bedre, men vi må indrømme, at vi som regel går med den fra frys.

Tartelet… Tyg lige på den… Tartelet. Det dufter og smager af forsamlingshus og vådt bølgepap. Det her indlæg handler overhovedet ikke om tarteletter, men definitionen af en tartelet er en lille åben tærte, mens en stor lav tærte på engelsk hedder en tart. En høj tærte med høj kant og evt. låg kaldes en pie.

Så ved du det. Faktisk er tærten en 4500 år gammel opfindelse, som egypterne lavede med havremel, figner og honning. Herefter var det grækerne, der tog over og lavede den tærtedej, vi kender i dag. Romerne huggede opskriften, og det var også de selvsamme imperialistiske sataner, der tog tærten med til England.

I middelalderen blev tærtedejen kaldt coffin (kiste eller kurv) og kunne som sådan ikke spises, da den var tyk og hård, men blev brug som en form for gryde. Dog var dejen ikke mere uspiselig end at tjenestefolk og fattige fik den serveret. Det skulle bare en lille opblødning til… Nam nam.

I dag er definitionen af en tærte rimelig bred, den kan være salt eller sød, høj eller lav, være uden og med låg, være lavet med mørdej eller butterdej. En tærte kan sågar være fyld i et dybt fad med et dejlåg. På den måde er tærten gastronomiens svar på De Radikale – et symbol på uhæmmet tolerance.

Åh ja, denne tærte blev til, da jeg lod mig inspirere af en stout øl jeg havde til overs fra en druktur, en rib eye fra dagen før, som nogen havde gemt bag den halvsure sødmælk, noget butterdej der var på ferie i fryseren og nogle af årstiden friske grøntsager…

Der er få ting der er hyggeligere end at sætte skeen i et sprødt butterdejslåg og hive dampende varme stykker af kød, grøntsager og andet godt indhyllet i cremet sauce op på tallerknen.
Vi har tidligere lavet en kyllingepie ud fra samme princip – denne her er fyldt med forårslækkerier som forårsløg,grønne asparges og ærter – som når ret skal være ret kommer fra en pose fra frost. (Køb de “ekstra fine” og køb dem med det røde Ø på).

Det kan være lidt svært at købe lammeudskæringer, med mindre du ofte frekventerer en halal-slagter, som ofte har hele og halve dyr på hylden. (Lammekød er et af de steder, hvor kulturkristne og ateister med fordel kan skele lidt til til Mekka – altså lige bortset fra det der med at lade det forvirrede dyr forbløde i smerte med fantasifuld velsignelse. Men altå det at spise lam forståes.)
Til gengæld kan du ofte gøre et godt køb ved at købe en hel lammekølle – hos din gode slagter, landmand eller supermarked. Det kræver ikke mere end en skarp kniv og en fingernem kæreste at skære kødet fra sådan en fætter – og der er virkelig meget kød på sådan et lamseben. Nok til tre-fire hele lammepies. Kødet kan du bare fryse ned i passende portioner og gemme til fremtidige pies, curries og frikaseer.

For nyligt havde jeg købt en fantastisk god gedefriskost, nogle super dejlige løg fra lammefjorden og en gang hjemmelavet butterdej, som jeg en onsdag aften lige lavede. Underforstået:
I køleskabet havde jeg noget knap-så-frisk frisk gedeost, der var ved at blive småmuggent, nogle løg der var ved at spire som var det forår, samt lidt købe-butterdej, der legede gemmeleg bagerst i frysere.

Oversat til dansk: Kyllingetærte med sprødt låg og mos af kartofler. Retten fik vi første gang i Skotland på et lille sted i Edinburgh, der levede op til alle stereotype forestillinger om en hip pub.
Det fantastiske ved retten er, at resterne fra gårsdagens kyllingesteg bliver til en skøn kyllingepie, hvis man gemmer de sidste stykker kød, piller skroget og gemmer det hele til dagen efter. Det afpillede skrog bliver til en fin kyllingefond, hvis man koger det med vand og lidt urter og udgør pludselig basis i hele fyldet til pie’en. Alternativt kan du bruge to kyllingebryster.

Top