HomePosts Tagged "Bøffelmozerella"

Bøffelmozerella Tag

Der er mozerella og så er der bocconcini. De sidste er napolianske mini-kugler af mozerella, og dem kan du blandt andet købe i Supermarco, hvor du bør unde dig selv at slå et smut forbi, hvis du ikke allerede hører til stampublikummet. Det er som at være på sommerferie i Italien, når man bliver sendt ud af døren med et “arriverderci”, med indkøbsposen fyldt med italiensk pølse, ost og sicilianske småkager.
Kuglerne er faste og meget egnet i salat eller som antipasti – f.eks, omviklet med lidt god skinke, eller som her marineret i lidt krydderier.

Fra Napoli har vi fået pizzaen, mozerellaen og tomatsaue. Og røræg med ansjos. Og halli hallo, det er noget der holder!
Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” let tilpasset af os, så den fik lige lidt mere tomat….og mozerella….
Bogen forslår, at man spiser retten som antipasti i små glas, severet med teske. Betyder det, at det er forkert, at spise den som morgenmad? Eller hovedret? Æg og ansjos er vanedannende, og når den så bliver omdannet til silkeblød røræg, tror man, at man kan leve af napoliansk røræg resten af sit liv.

Margherita er pizzaernes dronning. Kan du den, kan du fylde på og lave alle de andre Pizzaer. Så vidt jeg husker, blev pizza Margherita opfundet af en pizzabager i Napoli i 1889. Dronning Margherita og hendes mand Kong Umberto I af Italien, havde svært ved at få etableret sig opbagning til magten i Italien.

Derfor tog parret på charmetur , bl.a. til Napoli. I Napoli var det sådan pizzaen var en fattigmandsspise, som ingen ordentlige mennesker ville røre. Primært fordi der gik en myte om at man blev syg af at spise pizza. Det er rigtig at der var mange i Napolis fattige kvarterer der blev syge, men det var ikke pizzaens skyld, men pga. dårlig hygiejne.

For at vinde de fattiges gunst i Napoli bestilte Dronning Margherita tre pizzaer fra en kendt pizzabager. Den pizza hun bedst kunne lide, var med tomat, mozzarella og basilikum og fik navnet pizza Margherita.

Jeg har for nyligt købt et grill tilbehør ved navn Kettlepizza. Det ændre en simpel Weber grill til en fuldvoksen pizzaovn. Det eneste man skal bruge er lidt grillkul og noget brænde.

Men brænde er ikke sådan til at skaffe i små mængder, så derfor var jeg nødsaget til at ringe til min livline, som i det her tilfælde var min gode ven Troels. Han er den heldige indehaver af en brændeovn og derfor også flere kubikmeter brænde. Tak til Troels for hjælpen til it lille pizzaprojekt (jeg betaler altid i naturalier, her i to stk. hjemmebryggede lakridsstout).

Vi bliver aldrig trætte af pizza. Den gode, sprøde, hjemmelavede altså. De der hedder noget med Hawaii, Napoli eller Italiana fra en biks der hedder noget i retning af det her. kan vi nu godt undvære.

Jo simplere ingredienser, desto større krav til råvarer. Så her er der ingen vej udenom friskplukket rosmarin, nye, sprøde kartofler og en fed bøffelmozerella.

Når du nu stabler fyldet ovenpå din pizza, så sørg for at efterlade nogle tomme pladser på bunden. På den måde får dejen et par lommer hvor den kan hæve under bagningen, og du får en luftig pizza.

Værsgo: Her er den ultimative morgenmads-pizza! Faktisk er den sådan en slags alt-i-en. Brød, bacon og æg.

Uden at skulle ødelægge den gode stemning eller gentage mig selv i det uendelige kan jeg virkelig ikke anbefale dig at købe de der bacon-sampakninger, hvor du får tre pakker fra Tulip for en 20er. Køb nu et godt tørsaltet stykke bacon, som selv mange supermarkeder er begyndt at forhandle. Jeg vil vædde en MCBacon på, at du ikke går tilbage, når du først en gang har prøvet den ægte vare.

I Italien ser man tit bøffelmozerella på menukortet under antipasti. På restauranterne i Rom var det almindeligt at få serveret en kugle på en tallerken og intet andet end brød on the side. (Hvilket de næsten ikke havde behøvet, deres tvivlsomme, tørre brød taget i betragtning!)
I Danmark kan vi godt lide at pynte lidt mere på tingene, og få ting passer bedre til den fede ost end et par skiver god parmaskinke.

Top