HomePosts Tagged "Blomkål"

Blomkål Tag

Suppe er billig mad – og sundt mad. Og en kvik måde at få en masse grøntsager på. Men det behøver ikke være kedelig mad. Hvert fald ikke hvis du kæler lidt for den.
Denne her er lavet på et helt frisk blomkålshoved, som du kan få lige nu og suppen kogt fra en god frilandskylling. Vi har købt en hel kylling og skåret hhv. lår og bryst fra. Resten kommer man ned i en gryde og koger fond på. 
Til at tilføre lidt crunchyness er der sprøde croutoner med friskrevet pecorino. Det er med andre ord “cheapass” på den fede måde.

Her er en regulær cheapass-ret! Gratin! Man kan gøre den lige præcis så cheap. som man ønsker – her er den ret cheap med en enkelt laksefilet og et kvart blomkålshovede. Ja, det lyder ikke af alverden, men man bliver overrasket over, hvor meget det fylder.
Denne gratin er lavet med stivtpiskede æggehvider, der gør gratinen ekstra luftig og souffleagtigt. Derfor kan man ret let spise en ekstra portion.
Faktisk er gratin én af de retter fra min barndom, som er ved at gå lidt i glemmebogen. Det er egentlig møgærgerligt, for gratin  smager helt vildt godt. Go gratin!

En af de ting vi har lært ved at skære ned på kulhydraterne er, at man kan gøre måltidet meget mere interessant ved at lave flere små retter i stedet for bare en enkelt. Ikke noget avanceret, bare enkelt, simpelt og godt.

En anden praktisk lektie vi har lært er, at når man skal spise billigt og går op i dyrevelfærd, så er der ikke nogen vej udenom enkelte dage med vegetarmad.

Med disse to gange visdom kommer sellerirösti med selleriremoulade, ovnbagt hokkaido græskar med brunet smørsovs og blomkålspure med stegte svampe og lynsyltede løg ind i billedet.

Græskarretten er inspireret af et besøg på Mandfreds, sellerirösti er bare old school klassisk vegetarmad, mens blomkålspureen er vores egen opfindelse. Skulle vi lave noget om,var det at blomkålspureenskulle have noget knas, som kontrast til de mere linde konsistenser.

“Family style” er et mærkat som amerikanerne tit påklistrer opskrifter. Konceptet er vist, at det er mad, man let kan lave til mange uden at skulle have en masse potter og pander i brug, og uden at lille Mason, Aiden eller Chloe får det galt i halsen.
Hvis denne opskrift bliver udgivet i USA, må den helt sikkert kandidere til at få stemplet “family style” – også selv om den er fyldt med mange børns favorit-hadegrøntsag: Broccoli.
Men det er lige nu, at du kan begynde at få spæde, friske broccoli og blomkål, og denne smooth lille sag gør dem stor ære.
Sund? Tja, hvis du er til low carb, high fat, så er den hjemme. Ellers skal du nok tage lidt ekstra af salaten.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Ja! Det er fiskefrikadeller, der ligger der på siden af tallerknen. Og ja, retten er postet som en vegetarret. Lidt afhængig af, hvor du ligger dit vegetar-snit kan du jo undlade fiskefrikadellerne. Men summa summarum; det her en virkelig god grøntsagsret hel for sig selv. Kombinationen af de smørstegte og de rå blomkålsbuketter er et hit. Opfindsomheden skylder vi Paul Cunningham og en af de hverdags-kogebøger vi virkelig kan anbefale.

Top