HomePosts Tagged "Bagepulver"

Bagepulver Tag

Det er en ubetinget luksus at starte en søndag morgen med nybagte scones og friskbrygget kaffe. At det så er en luksus, som tager i omegnen af 10 minutters arbejde, taler bestemt til brødets fordel. Selv hvis man er typen den kikser med drømmekagen eller bager klægt rugbrød, får man succes med scones. Den engelske klassiker har sikkert vundet sin hæder, fordi den nærmest ikke kan mislykkes. Dejen skal ikke hæve. Den skal ikke æltes. Til gengæld skal den spises lige fra ovnen med kold smør og (helst hjemmelavet) syltetøj. Lemoncurden – som mest smager af citronglasur – lader vi englænderne beholde.

Det er i virkeligheden lige ved at være sent nok, men med denne kolde sommersæson kan du stadig være heldig at finde courgetteblomster på grønttorvet, eller måske har du en plante eller to i haven, der stadig blomstrer.
Ud over at være ualmindelig pæne, så smager de helt spæde courgetter – eller squash – ret fænomenalt, og det er en ret stor delikatesse at fylde blomsten med ricottafyld og dyppe den i beignet-dej.
Der er forskel på han- og hunblomsterne og kun hunblomsterne sætter blomster med squash på. Hanblomsterne har bare en stilk, men du kan sagtens bruge blomsten alligevel.
Vi har tidligere år haft courgetter i vores lille urbane have, og blot et par planter gav mange flere courgetter, end vi reelt set kunne nå at spise, og så nænner man godt at plukke blomsterne med de små courgetter på. Hvis høsten er mere beskeden, ville jeg nok overveje blot at plukke blomsten og lade frugten vokse sig stor.

Søde ting og desserter er ikke min spidskompetence. Jeg kompenserer altid min manglende indsigt i det søde køkken med at putte grøntsager, bacon og andet kød, samt alkohol i. En anden taktik er at lave alt større! På den måder kommer jeg tættere på min comfort zone. Denne gang gik det ud over en portion cookies, der fik et skud whisky (Glenrothers) og blev halvstore.

Portionen rækker til 12-14 stk.

Dorayaki er små japanske kager – sødet med røde bønner! (De smager mange gange bedre, end de lyder. Søde røde bønner er én af japanernes favoritter i slik og kager, og vil du indføres i japanernes noget besynderlige kage/konfekt stil, er det bestemt et af de mere imødekommende ender at starte i! (Feks. meget lettere at spise end geleteret risstivelse og andre besynderligheder…)

Dette majsbrød tager ikke lang tid at forberede,og så skal det ikke hæve, for det er nemlig lavet med bagepulver.
Ud over at det er virkeligt pænt, smager det lige som noget en indianer ville fixe over bål og er godt til chili con carne eller nogle saftige sydstatsretter.

Du kan spise det nybagt eller riste det dagen efter.

Blinis med stenbiderrogn er en skøn snack til et glas vin, eller en sublim forret. Men er man tosset med stenbiderrogn, skal man mindst en gang i sæsonen få dem helt ud af systemet og købe 200 gram rogn hjem, og nyde dem som et helt måltid med masser af tør cava eller champagne.
Her er de klassiske blinis afløst af velsmagende og lidt tungere kartoffelblinis. Opskriften er lånt fra Gastro, som har lånt den fra Ervin Lauterbach, som har lånt den af…Ja vi må jo alle låne os lidt frem.

Jeg tror ikke, vi er de eneste, der er brændt inde med store mængder af marcipan og chokolade efter julen?
Og måske også en halv liter fløde for meget?
Ugerne efter jul og nytår står traditionelt i tøm-køleskabet-mode, så der igen bliver skabt balance i decembers overflod, der konverteres til restemad i januar.

Her er en super nem dessert der kan laves med det du har i køleskabet. Har du ingen marcipankonfekt til overs kommer du bare lidt nødder, hakket chokolade, en håndfuld frosne bær eller kanel i parfaiten.

Finikia hedder disse små græske kager, og de er ret så vanedannende, når man først har fået smag for deres sprøde og ret smuldrene konsistens.
Nettet er fyldt med opskrifter på dem, men mange kommer både æg og smør i, og så er vi lidt ude på tyndt Finikia-is.
Kagerne laves nemlig med olivenolie og oprindeligt med semuljemel. Det faktum har vi lige set bort fra, og i stedet frembagt en pladefuld sprøde græske småkager nænsomt dyppet i honning og rullet i valnødder.

Drik et glas ouzo til eller snup en kop kaffe i stedet.

Top