HomePosts Tagged "Babyspinat"

Babyspinat Tag

Jeg kan godt lide salater – især på denne tid af året, hvor salaterne faktisk er friske. Jeg er bare ikke så glad for iceberg med agurketern og halvmodne tomater fra Marokko, serveret med en dressing fra Kraft.
Det er ikke fordi jeg skal gøre mig til salat-teoretiker på nogen måde, men jeg har udviklet et koncept der gør, at mine salater altid bliver rimeligt vellykkede.
Jeg kalder den “Four good things” – Hugh Fearnley Whittingstall har som bekendt opfundet konceptet “Three good things”, som kort fortalt går ud på at lave dine retter med tre basis-råvarer. Jeg har bare tid svært ved at begrænse mig, så jeg har videreudviklet på ideen og nået frem til at fire ting i en salat holder: Spinat, avocado, kylling og lime. Salat, æble, nødder og blå ost. Salat, torskerogn, mozerella og stenbiderrogn. You get the concept??? Salt, olie, peber osv tæller naturligvis ikke med. Du er meget velkommen til at udvikle på konceptet.
Her får du fire gode ting med grape og feta i centrum.

Det er lige nu, at du kan få danske, hvide asparges, og det skal du i den grad benytte dig af. For sæsonen er kort og de smager fantastisk.
Asparges skal behandles nænsomt, så nu ikke noget med at sønderstege de hvide stængler – bare et nænsomt møde med en varm pande, så bliver det bedst. De skal med andre ord stadig være let sprøde, når du sætter tænderne i dem.
Her er de serveret med stuvede østershatte og nogle rigtig gode nakkekoteletter fra en dejlig øko-grisebasse, der har hygget sig på de åbne marker med Ringsted.

 

Lige nu kan du begynde at købe alle de friske spæde salatblade, og samtidigt pibler de første radiser op af jorden. Denne salat hylder begge dele og er samtidig en opfordring til prøve at give den lidt gas med salaten og udfordre den evindelige rucola (vor tids icebergsalat) en lille smule. Denne salat er lavet på spæde spinatblade og friske ærteskud, som har en fin smag af…ærter.
Brombærpulveret er et gratis tip, som du lige får med på vejen. Du kan købe frysetørrede bær mange steder, og hvis du lige pulveriserer dem, giver det et fint og friskt syrligt pust, der klæder andet og mere end müsli og cup-kager.

Og så lige i parantes bemærket: Nej du kan sgu ikke blive mæt og glad alene af at spise salatblade, om de så er nok så spæde og nyplukkede! Men prøv at servere en let salat som en forret, det er nemlig sjovt og opløftende at smide mere end en enkelt ret på bordet.

 

Top