HomePosts Tagged "Æg" (Page 3)

Æg Tag

For noget tid siden havde favorit-isbaren Ismageriet en helt særlig is på menuen, som desværre forsvandt fra kortet lige så hurtigt, som den var dukket op: flødebolleis!
Da jeg aldrig nåede forbi i tide, måtte projektet naturligvis udfoldes på egen matrikel. Resultatet er en vaniljeis vendt med rigeligt mørkt chokolade og swirls af flødebolleskum. Smidt i en sprød vaffel og toppet med guf og ristet kokos er det en nyklassiker!

Ladyfingers er alfa og omega i en tiramisu, og de koster ikke mange kroner at købe. Men faktisk er de også ret nemme at bage selv, og så smager de cirka 10 gange bedre – især helt nybagte. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have lyst til at spise en ladyfinger fra supermarkedet med mindre den var godt camoufleret af et lag mascarponecreme og lidt booze, men de hjemmelavede smager så godt, at du kan spise dem som sprødt tilbehør til alle mulige dessertcremer eller bare en kop espresso.

Siden det belgiske vaffeljern blev introduceret til husstanden i december, har vaflede ting og sager regelmæssigt været på menuen – og ja Mikael, vaffeljernet er virkelig et fabelagtigt instrument.
Disse vaflede kanelsnegle er intet mindre end et genistreg. De florerer på amerikanske blogs, så da vi brændte inde med en halv portion sød gærdej forleden, var husets vaffelaficionado ikke sen med at hente vaffeljernet frem.
Rigtige belgiske vafler er egentlig lavet på gærdej, og derfor kommer de i konsistens til at minde ret meget om de originale – sådan lidt sprøde og seje i det. Og så forestil dig lige hvordan en belgisk vaffel med swirls af kanelremonce smager….Jep!

 

Hos Cafe Rosa får du byens – efter min mening – allerbedste kager, og forleden kunne man købe luftige snegle med blåbær, som var så gode, at jeg siden har tænkt mange tanker om at gøre hende kunsten efter.
Resultatet blevet forrygende og selv om de holder sig fint i flere dage, så smager de altså allerbedst, når de er friskbagte.
Jeg havde et godt glas italiensk blåbærsyltetøj på lager, så jeg sprang over hvor gærdet var lavest og brugte det, men eller er det ganske nemt, at lave sin egen.
I denne portion bliver der mellem 16 og 32 snegle – du vælger selv, hvor store de skal være.

Nu er det ikke fordi, der skal gå familieblog i den, men forleden fik vi bare frygtelig lyst til pølsehorn. Altså ikke sådan nogle underlødige nogen du kan købe i Bilka-bageren, men du ved, sådan nogle lune, smørbagte gærdejshorn med sprød frankfurter i midten og dyppet i en god (hjemmelavet) ketchup.
Det kan være sin sag at købe ordentlige pølser i et almindeligt dansk supermarked, og kan du ikke skaffe nogen, så lad være at købe dem fra Langeland eller hvor pokker de kommer fra. Hanegal laver nogle gode, økologiske pølser, du godt kan være bekendt at servere.  Og har du en god slagter, kan du også være heldig at finde nogle gode. De her klamper er fundet i Cleavers Meatmarket, som lige nu har et fint udvalg af gode pølser, der smager af andet og mere end maskinudbenet kreatur.
Og her i huset sværger vi hverken til Heintz eller Beauvais, men friske tomater kogt med æbler, løg, sukker, eddike, kanel og lidt nelliker.

Lige om lidt er der nye, danske kartofler. Men mens vi venter på dem,  er her en fin måde at spise de efterhånden noget gamle kartofler på. Most, vendt i æg og rasp og friteret.
De er ret lækre til gryderetter og simreretter, men fungerer egentlig til alle de bistroretter, du kunne finde på at servere fritter til.
Hvis du kommer til at lave flere, end du kan spise, er de vældig egnede til fryseren. Bare giv dem halv tid i den varme olie og køl af. Så er det bare at hive de froske croquetter op og smide dem i en balje varm olie næste gang, du får lyst til noget sprødt og salt.

Karbonader med stuvede grønærter er en rigtig kro-klassiker og mormor-mad af den gamle skole.
Der går immervæk en del smør til, inden man er rigtigt i mål, så se det ikke som slankemad, selv om både gulerødder og ærter indgår på indredienslisten.
Der er lidt skoler inden for grønærter, og mange laver det som en opbagt sauce, de kommer grøntsagerne i. Her er den lavet med fløde, der cremer de smør-simrede gulerødder. Ja, jeg sagde jo, at den ikke var sund.

I Spanien er man glad for sin tortilla de patatas, som ret beset er en stor omelet eller æggekage bagt med skiver af kartoffel. Du kan få et lille stykke som tapas, en hel sydende pande på bordet til deling eller den kolde tortilla serveret som fyldet i en sandwich. Det er voldsomt godt alt sammen.

Tomatbrød – ristet brød gnedet med hvidløg, frisk tomat og olivenolie – er fast tilbehør i Catalonien, andre steder i Spanien kommer den med skiver af friskskåret skinke eller blot lidt friskt brød.
Sortfodsskinken er optional, og hiver du den ud af regnstykket, har du fantastisk vegetarisk ret. Men helt ærligt – du skal unde dig selv at slå et smut forbi en forretning, der kan skære dig nogle skiver af den bedste sortfods-skinke på hylderne.
Du kommer langt med serrano, men den spanske sortfodsskinke er en historie helt for sig selv. De kommer i mange prislejre og lige her hænger pris og smag fuldstændig sammen.

 

Denne ret er mærkelig men holder hele vejen til spisebordet.
Opskriften på æggesauce er fundet i en græsk kogebog af Susanna Tee, som har stået og samlet støv på hylden i mange år. Ikke bare smager saucen virkelig godt, den minder forbløffende meget om en sauce hollandaise, bare uden alt smørret! Helt klart et hit, hvis du har lyst til en fyldig creme til fisken, men ikke lige er så pjattet med de timer på løbebåndet det tager at forbrænde en kvart pakke smør.

Top