Super nem chokolademousse med æggehvider

Hvem elsker ikke en god chokolademousse? Lavet på masser af god mørk chokolade.
Denne her er lavet med æggehvider, som giver en ret fluffy konsistens og er samtidigt rigtig let at lave. Du behøver ikke komme sukker i – chokoladen er sød nok i sig selv. Du kan spise chokolademoussen som den er, som punktum på en god middag eller bruge den som komponent i en større dessertanretning. Vi spiste den med et glas kirsebærlikør fra Frederiksdal, som vi havde i rest fra jul, og det var nok det bedste, der kunne ske for den likør. Chokolade og kirsebær er nemlig ret fantastiske sammen.
Laver du den med lys chokolade i stedet, så skal du lige komme et blad husblas ved, så den sætter sig lidt bedre.

 

Super nem chokolademousse med æggehvider
Prep time:
Total time:
Serves: 4
Ingredients
  • 300 gram chokolade
  • 1 1/2 dl fløde
  • 2 æggeblommer
  • 3 æggehvider
Instructions
  1. Smelt chokoladen over vandbad.
  2. Kog fløden op og tilsæt en lille smule til chokoladen mens du pisker kraftigt, så du får skabt en glat masse.
  3. Tilsæt resten af fløden lidt efter lidt mens du pisker det godt.
  4. Når massen er ensartet og glat kommer du æggeblommerne i og vender det godt rundt.
  5. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i chokoladecremen.
  6. Kom chokolademoussen på glas og lad den sætte sig – gerne til næste dag.

choko1

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top