Stegt flæsk med persillesauce

Det er ikke nogen særlig pæn ret. Det er bestemt heller ikke nogen særlig sund ret. Til gengæld er det en dansk nationalret som vi har spist her til lands i mere end hundrede år, og med danskernes madkultur – eller mangel på samme – er det alene derfor værd at holde liv i en af vores helt egne klassikere.
Jeg har aldrig mødt mænd der ikke kan får julelys i øjnene når snakken falder på retten. Til gengæld har jeg kun mødt få kvinder, der tør indrømme at kunne lide det.
Det er ikke kur-egnet mad, stegt flæsk kan kan ikke gøres fedtfattig, og kartoflerne kan ikke erstattes med quinoa. Take it or leave it!

  • ca. 500 gram stegeflæsk
  • salt
  • 1 stort bundt persille
  • ½ liter mælk
  • 50 g smør
  • 4 spsk mel
  • salt og peber
  • Et par håndfulde kogte (nye) kartofler

Sådan gør du
Drys kødet med salt en times tid før tilberedning.
Steg flæsket på en tør pande til det er sprødt og har smidt en masse fedt.

Smelt smør og pisk det sammen med melet. Tilsæt mælken lidt efter lidt mens du rører. Tilsæt salt, peber og hakket persille.
20120908-231429.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top