Hurra-  vi lever on the edge! Rå æggeblomme OG råt kød!

Tartar smager rigtig dejligt – det er mildt, mørt og frisk, og lukker du øjnene kan det faktisk være rigtig svært at gætte, at det er kød du spiser. Meget af den kødsmag du kender kommer fra tilberedningen – det rå kød er helt anderledes.

Jeg kan ikke anbefale det “tartar” du kan finde i plasticbakker i supermarkedet. Vil du have tartar er du nødt til at finde en god slagter der kan hakke eller skrabe noget velhængt okseindelår eller okseklump.

Fordi det er råt, er du ikke i tvivl om, hvad du sætter tænderne i – der er ikke noget der kan camouflere kødets kvalitet – derfor skal det som alt andet være tiptop.

Rå æg er hverdagskost herhjemme, hvor de indgår i mayonaiser, saucer, dessertcremer, iscremer osv. Og nej æg kommer ikke fra plasticbæger – det kommer fra høns, hvor naturen meget belejligt har pakket dem fint ind i æggeskaller, der modsat hvad mange mennesker forskræmte tror, ikke pr automatik er befængt med salmonella.

Jeg kender mange der siger, at de ikke kan lide rå æg. Men rå æggeblommer smager som det smilende indre i en smilende blødkogt æg – noget de fleste mennesker gerne sætter tænderne i.

Æg fra plastic kan ikke bruges – jeg synes, at de smager af plastic og fiskeaffald fra det foder de arme kræ har levet af inde bag tremmerne. Æg på plastic er i det hele taget et rigtig skidt produkt, jeg bestemt kan fraråde.

Er du meget nervøs for at dø af mavekramper kan du skolde dine æg, inden du bruger dem. Det fjerner eventuelle bakterier på skallen, hvor der er størst risiko for de sidder.

  • 400 gram tartare
  • 1 tsk tomatpure
  • 1 spsk kapers
  • 1 lille løg
  • 1 tsk sennep
  • Salt og peber
  • 2 æggeblommer

Rør din tartar med tomatpure, sennep, finthakket løg, kapers og salt og peber. Smag til som du behager, og server med sprøde trippelkogte fritter og en grøn salat

20121021-201545.jpg

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top