Squash-salat med feta og mynte

I køkkenhaven er der allerede blomstrende squash, og dermed ved man, at de sprøde squash er lige på trapperne.
Denne salat lavede vi til nogle grillede oksehjerte-spyd, som fik en lidt marrokkansk krydring, og derfor måtte salaten peges lidt i samme retning. Og hey, det er der, hvor mynten kommer ind i planen! Mynte = Marrokko.
Mynte, feta og squash er “three good things”, som Hugh Fearnley-Whittingstall ville have sagt. På dansk betyder det bare, at det er en super god salat til sommerens grillede kød.

I denne portion er der salat til 2 personer: 

  • 1 stor squash
  • 1oo gram feta
  • Saft fra 1/2 citron
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dusk mynte
  • evr. 2 purløgs-blomster
  • Salt og peber

Sådan gør du: 
Skær squashen i papirtynde skiver, og læg dem i et lag på et fad eller en flad tallerken. Dryp citronsaft og olivenoliven over og krydr med friskkværnet peber og lidt salt. Riv fetaen over og drys med mynteblade og evt purløgsblomster.

Squashsalat med mynte og feta

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top