Spyd med parmaskinke og røget scarmoza

Scarmoza er en fin italiensk ost, som minder lidt om fast mozerella. (Fast mozerella – eller scarmoza for den sags skyld – kan du ikke købe i supermarkeder, du er nødt til at smutte forbi en italiensk købmand eller velassorteret osteforretning.)
Osten er let at kende på sin sjove pæreformede form, der ligner en gammel original Fiat 500 hvis du lægger den ned. Formen kommer af, at man binder en snor om den friske ost lidt over midten, mens man hænger den til tørre. Snoren laver en indsnævring, og giver osten sin særlige form.
Osten er suveræn at smelte – som her på grill. Men hold øje med den! Hvis den får for meget varme, ender du med at have gratinerede grillkul.

Her er til fire spyd:

  • 1 røget scarmoza ost
  • 12 skiver parmaskinke

Sådan gør du:
Skær osten i store stykker og sæt dem på syd med skinken, som du lige folder lidt sammen.
Steg dem på en varm grill, og vend dem om, når de begynder at smelte.
Spis med det samme.

Parmaskinke og røget scarmoza

[adsenseyu2]

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top