Sprødt kulmuleskind med emulsion på røget torskerogn

Hvis man har slået et dyr ihjel eller vælger at spise dyr, har man også en forpligtigelse til, at spise hele dyret. Det indbefatter også, at spise de mindre attraktive dele af et dyr. For fisks vedkommende handler det meget om, at bruge hovederne og ben til fond, stege leveren (ja, den kan spises) og lave chips ud af skindet. Sprødt fiskeskind er faktisk ganske lækkert og kan bruges til meget, så længe, at det ikke bliver sat sammen med meget våde ingredienser – så ikke noget med at bruge fiskeskind til suppetopping.

Det her er en snack, der helt sikkert vil begejstre din svigermor eller naboerne. Vi har ikke en tradition for at spise fiskeskind her hjemme, med mindre der faktisk sidder på kødet. Det er lidt en skam, for det er både velsmagende og har en fantastisk wow-effekt, uden at det må nogen måde er svært at lave.

Det sværeste ved denne ret, er at du skal til stranden og plukke strandportulak. Det er ikke noget du kan købe i supermarkedet. Strandportulak er ret almindelig på de danske strande og let at genkende. Smagen er salt og lidt agurkeagtig.

Har du ikke frysetørret brombær som opskriften kræver, kan du også bruge eddikepulver. Det lidt fede skind, og den røgede og fede emulsion på torskerogn, har godt af noget syre. Hvis du bruger citronsaft bliver chipsene bare bløde, så du skal bruge en eller anden for for syre i pulverform.

Sprødt kulmuleskind med emulsion på røget torskerogn

Ingredienser

    Skind
  • Afskællet skind fra 2 kulmuler eller anden torskefisk
  • Olivenolie
  • Fyld
  • 75 g. røget torskerogn
  • 25 g. hjemmelavet mayonnaise
  • Frysetørret brombær
  • Strandportulak

Sådan gør du

    Skind
  • Sørg for at skindene er helt fri for kød. Hvis der sidder rester på, så skrab dem af med en kniv.
  • Gnid skindene ind i olivenolie og læg dem fladt ud på et stykke bagepapir
  • Kom herefter en stykke bagepapir ovenpå
  • Kom skindene på en bageplade og sæt et stort ildfast fad ovenpå
  • Tænd ovnen på 120 grader og lad skindenden bage i 1,5 time eller til de er helt sprøde
  • Skær eller bræk skindene i mindre stykker
  • Fyld
  • Bland røget torskerogn med mayonnaise
  • Kom massen på en sprøjtepose med en lille åbning
  • Sprøjt små klatter klatter torskerogn på de sprøde skind
  • Pynt af med strandportulak og riv eller knus frysetørret brombær over
http://raavarecirkus.dk/sproedt-kulmuleskind-med-emulsion-paa-roeget-torskerogn/

skind1

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top