Sprøde klatkager af majs og kokos

[adsenseyu1]

I guds eget land kan kan købe creamed corn – moste majs!
Her til lands må vi selv giv dåsemajsene en tur med stavblenderen. Og hvis man så tilsætter lidt mel, noget kokosmælk, en håndfuld krydderurter og lidt skarp chili, steger dem sprøde i olivenolie, ja så får man nogle uimodståeligt lækre snacks, som gør sig godt til en drink, som sprødtilbehør til en salat eller bare som en lille hapser – f.eks. med lidt lækkert guacemole.

  • 1 stor dåse majs på dåse
  • 1 lille dåse kokosmælk
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 lille chili
  • en stor dusk krydderurt – f.eks. persille eller mynte
  • Salt
  • Olivenolie til at stege i

Sådan laver du klatkager af majs og kokos
Blend majsene med en stavblender. (Gem evt en håndfuld, og tilsæt dem hele, hvis du hellere vil have lidt mere rustikke snacks.)
Tilsæt kokosmælk, bagepulver og krydderier. Tilsæt mel til du har en blanding der minder om en fast vaffeldej.
Varm en pande op med olivenolie. Steg små klatter på panden til de er sprøde og gyldne på begge sider. Læg på fedtsugende papir inden du serverer.

20130118-141429.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top