Spinatsalat med feta og rød grape

Jeg kan godt lide salater – især på denne tid af året, hvor salaterne faktisk er friske. Jeg er bare ikke så glad for iceberg med agurketern og halvmodne tomater fra Marokko, serveret med en dressing fra Kraft.
Det er ikke fordi jeg skal gøre mig til salat-teoretiker på nogen måde, men jeg har udviklet et koncept der gør, at mine salater altid bliver rimeligt vellykkede.
Jeg kalder den “Four good things” – Hugh Fearnley Whittingstall har som bekendt opfundet konceptet “Three good things”, som kort fortalt går ud på at lave dine retter med tre basis-råvarer. Jeg har bare tid svært ved at begrænse mig, så jeg har videreudviklet på ideen og nået frem til at fire ting i en salat holder: Spinat, avocado, kylling og lime. Salat, æble, nødder og blå ost. Salat, torskerogn, mozerella og stenbiderrogn. You get the concept??? Salt, olie, peber osv tæller naturligvis ikke med. Du er meget velkommen til at udvikle på konceptet.
Her får du fire gode ting med grape og feta i centrum.

Her er salat til fire personer

  • 1 pose babyspinatblade
  • 2 røde grapefrugt
  • 100 gram fetaost i blok
  • 4 spsk olivenolie
  • Friske basilikumblade
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Skyl spinaten godt og tør den grundigt.
Skræl grapefrugten og skær fileter af frugtkødet. Pres skal og det resterende kød for saft og gem det.
Bræk fetaen en mundrette stykker.
Fordel spinaten og andret med grape-fileter, feta og basilikumblade. Dryp med en god olivenolie og den resterende grapesaft og krydr med salt og peber.

Spinatsalat med rød grape feta

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top