Spidskålsalat med kylling, asparges, ærter og dild

Spidskålssalat ryger ofte på bordet hos os i forskellige afskygninger. Salaten kan varieres med alle mulige friske grøntsager og andre krydderurter som purløg, kørvel eller koreander.

Nogen gange kommer vi kylling i, andre gange varmrøget laks eller røget makrel. Andre gange får den lov at være helt vegetarisk, og bliver i stedet serveret til grillet fisk eller gode pølser.
Laver du den med kylling kan du pille skroget når du laver kyllingefond, men du kan selvfølgelig også købe et godt kyllingebryst at komme ved.

Sådan gør du:
Rør en mayonaise. Tag en stor spsk og rør den op med en dl yoghurt og en tsk sennep.  Snit kålen fint og vend den i mayonaisen. Bælg ærterne og tilsæt dem sammen med de grønne asparges i  mundrette bider. Tilsæt hakket dild og kyllingen, og server med rugbrødsfritter. 

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top