Uden det skal lyde forkert, så er jeg lidt af en salat-dreng. Jeg kan sagtens spise en salat med godt brød til, som aftensmad. Men der skal altså være noget gods i salaten, dvs. ikke noget med iceberg eller spæde salatblade. Jeg fortrækker salater med kål, grove grøntsager og bacon eller røget fisk. Der må gerne være noget i en salat, der giver lidt modspil til alt det grønne eller bliver det lidt helseagtigt.
Den her opskrift er med røget sild og spidskål… og en hel masse andet. Det var muligvis lidt af en tøm køleskabet historet, hvor der bl.a. var lidt røget sild til overs fra en gang sol over Gudhjem.
Ingredienser
- 2 røgede sild
- 1/2 lille økologisk spidskål
- 200 g. nye små kartofler
- 4 skiver rugbrød, skåret meget tyndt ud (1-2 mm.)
- 7 asparges
- 125 g. radisser
- 2 spsk. hakket purløg
- 2 spsk. hakket dild
- 3 spsk. koldpresset rapsolie
- Rød skovsyre
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog kartoflerne til de er møre og sæt dem til afkøling
- Tænd ovnen en ovn på 160 grader
- Læg rugbrødsskiverne på en rist og bag dem indtil de er sprøde
- Snit kålen meget fint i trimler
- Skær radiserne i kvarte
- Skær asparges i mindre stykker
- Befri sildene for ben, hoveder og skind
- Bland cremefraiche, mayonnaise, dild og purløg til en dressing
- Smag dressingen til med salt og peber
- I en serveringsskål blandes kål, kartofler, asparges og radisser med rapsolie
- Ovenpå kommes røget sild, brækket i mindre stykker, dressing og rugbrødscroutonner ligeledes brækket i mindre stykker
- Til sidst pyntes der af med rød skovsyre