Spicy græskarsuppe med koreander og poppede, vilde ris

graskarsuppe_spicy
Græskar er fantastisk til suppe – og hvis du spicer den op til en tur østpå, får du måske den bedste grøntsagssuppe, du nogensinde kommer i nærheden af.
Masser af koreander, limeblade, lime og chili og så har du en spicy, cremet og meget smuk, orange suppe.

  • 1 græskar (butternut, hokkaido eller lignende)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 lille chili
  • 5-6 limeblade
  • 10 cm frisk ingefær
  • Skal fra en halv øko-lime
  • Ca. 1/2 liter vand
  • En boullionterning grøntsag
  • En lille dåse kokosmælk
  • Koreander

Sådan gør du:
Hak hvidløg og løg groft og sauter det i olivenolien.
Befri græskar for kerner og skal og skær den i grove tern. Kom den i gryden og lad den sautere med i nogle minutter. Hæld vand på til det dækker og tilsæt chili, ingefær, kraftterning og limeblade. Lad det hele simre til græskaret er helt mørt.
Pil de fleste limeblade op, men behold en eller to og giv suppen en tur med stavblenderen til du har en jævn suppe. Tilsæt kokosmælk og smag til med salt og peber og limeskal. Lad det hele blive varmet godt igennem et par minutter.
Server med masser af koreander, frisk brød og poppede, vilde ris.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top