Spaghetti Vongele er en syditaliensk klassiker fra Napoli, hvis køkken er en kendetegnet ved de store pastaretter og de mange fisk- og skaldyr.
Vongele laves med venusmuslinger, som dog kan være lidt af en udfordring af skaffe herhjemme. Så køb et net, hvis du ser dem, omend de er temmeligt dyre. Hvis du bor i København har Fiskerikajen i Torvehallerne dem en gang imellem,  Ellers kan du også snildt bruge hjertemuslinger, som typisk både er lidt billigere og lidt lettere at skaffe. Kan du kun skaffe blåmuslinger, får du altså ikke spaghetti vongole, men stadigvæk en rigtig skøn pastaret!
Spaghetti alla vongole kan laves bianco eller rosso – det er tomaterne der divergerer, og du vælger selv, om de skal i. De giver nu en ret frisk smag, så det kan godt anbefales.

  • 1/2 kg venusmuslinger – alternativt hjertemuslinger
  • 4 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • Nogle kviste basilikum
  • 1 lille tørret chili, hakket (kan evt udelades, hvis du vil)
  • 10 cherrytomater, finnthakkede
  • 125 gram pasta
  • 1 dl tør hvidvin

Sådan laver du Spaghetti Vongole
Start med at rense hjertemuslingerne. Smid dem ud der er gået i stykker eller ikke lukker, når du banker på dem. Rens dem i koldt vand, og sæt dem til afdrypning i en sigte.
Hak hvidløg og smid dem på en varm pande med olivenolie. Tilsæt de hakkede tomater og chili. Derefter de afdryppede muslinger, som straks derefter får et skvæt hvidvin.
Når de åbner sig tager du den afdryppede pasta, og smider ned til muslingerne. Rør godt rundt og varm det hele igennem i 30 sekunder. Server med det samme med basilikumblade, et skvæt citronolie og og god hvidvin.

Spaghetti alla vongole

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top