Pastaretter er verdens nemmeste og hurtigste mad. Og på nogen måder også noget af det allerhyggeligste.  Selv om det er noget af det mad, danskerne spiser mest af, er det egentlig ikke særlig tit, at vi serverer pasta –  måske 5-6 gange på et år. Dels er der så mange andre retter, vi også skal nå at lave, og dels har vi nok erkendt, at hvis man også skal tænke blot en anelse på sin figur og almene sundhedstilstand, så er pasta (som flere-gange-om-ugen-hovedret, som vi spiser det i Danmark uden antipasti og secondi – ikke noget der bidrager væsentligt til kroppens vitamindepoter.) Og det uanset hvor mange basilikumblade, du drysser ovenpå.
Desto større er glæden, når der ender en skudefuld cremet spaghetti på bordet! Denne er med fløde og muslinger fra dåse. (!) Jep, de fåes i varianter, ikke engang min kat vil spise, men så fåes de også i allerfineste kvalitet i små, fine dåser.
Især spanierne er fantastiske til at komme fisk på dåse, og laver nogle ret fantastiske produkter, så prøv at finde nogle rigtig gode nogen i en specialforretning.

Du skal bruge: 

200 gram tørret spaghetti
2 spsk olivenolie
1 lille løg
2 dåser (gode!) muslinger
2 dl fløde
Salt og peber
En potte basilikum

Sådan gør du:
Kog pastaen efter pakkens anvisning.
Hak løget fint og sauter det i olien. Kom fløden på og reducer den en anelse. Tilsæt muslinger og smag til med salt og peber – vær opmærksom på, at muslingerne er ret salte.
Vend den afdryppede pasta i saucen og vend rundt. Drys med frisk basilikum og server.

Spaghetti med muslinger

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top