Spaghetti med basilikum og friske tomater

Det er såre simpelt, men en af en dejligste pastaretter på en lun forårsaften. Og så tager de lige så langt tid at lave som det tager at koge pasta. Mad på 7 minutter – ikke så dårligt!
Køb modne, røde tomater når du laver pasta med frisk tomat (og i det hele taget!)

  • 200 gram tørret spaghetti
  • God olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 4 modne røde tomater (alternativt cherrytomater)
  • En stor bundt basilikum
  • Parmesan

Sådan laver du spaghetti med basilikum og friske tomater:
Kog spaghettien efter anvisningen i rigeligt saltet vand.
Skær hvidløget i tynde skiver og sauter dem i god olivenolie. Tilsæt hakkede tomater og halvdelen af basilikumen og varm det igennem.
Dræn spaghettien og hæld det i gryden med tomatsaucen. Vend det hurtigt rundt, drys med rigelig friskrevet parmesan og det sidste basilikum.
Et koldt glas hvidvin, og så blev det såmænd også en dejlig mandag aften.

Spaghetti

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top