Spaghetti con salsiccia et zucca al forno

Nogen gange overvurderer man hvor meget mad man skal lave, og ender som forleden med et halvt ovnbagt græskar efter et måltid zucca al forna.
Herhjemme praktiserer vi ikke meget madspil – de fleste rester får nyt liv på den ene eller anden måde.
Pasta er en taknemmelig ret, og kan faktisk omdanne de fleste rester til nye vidundere.
De meget konservative italienere vil nok ikke anerkende denne pastaret, men faktisk er det en ualmindelig lækker sag, som vi gerne påtager os opfindelsen af.

Vi kalder den Spaghetti con salsiccia et zucca al forno: Spaghetti med ovnbagt græskar og salsicca-pølse.

  • Rester af en portion ovnbagte græskar
  • 2 salsiccia-pølser
  • 2 fed hvidløg
  • en håndfuld tørret spaghetti
  • salt og peber
  • olivenolie
  • Frisk timian
  • parmesan

Sådan laver du spaghetti con salsiccia et zucca al forno

Kog pastaen efter pakkens anvisning.
Hak hvidløget fint og sauter det i lidt olivenolie. Skær pølsen i store tern og svits dem med et øjeblik. Tilsæt de ovnbagte græskar og varm det hele godt igennem. Når pastaen er kogt, drypper du den af, og vender det med græskar og pølser.
Server med friskrevet parmesan, timian og et skvæt olivenolie.

20130127-180428.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top