Spæde salatblade med radiser, pocheret æg og brombærpulver

Lige nu kan du begynde at købe alle de friske spæde salatblade, og samtidigt pibler de første radiser op af jorden. Denne salat hylder begge dele og er samtidig en opfordring til prøve at give den lidt gas med salaten og udfordre den evindelige rucola (vor tids icebergsalat) en lille smule. Denne salat er lavet på spæde spinatblade og friske ærteskud, som har en fin smag af…ærter.
Brombærpulveret er et gratis tip, som du lige får med på vejen. Du kan købe frysetørrede bær mange steder, og hvis du lige pulveriserer dem, giver det et fint og friskt syrligt pust, der klæder andet og mere end müsli og cup-kager.

Og så lige i parantes bemærket: Nej du kan sgu ikke blive mæt og glad alene af at spise salatblade, om de så er nok så spæde og nyplukkede! Men prøv at servere en let salat som en forret, det er nemlig sjovt og opløftende at smide mere end en enkelt ret på bordet.

 

  • 1 håndfuld babyspinat-blade
  • 1 håndfuld friske ærteskud
  • 1 æg
  • 4 radiser
  • 1 tsk frysetørrede brombær
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • Salt og peber

Sådan gør du
Rens salatbladene og tør den godt af.
Vend olie med balsamico, salt og peber.
Pocher æggene i ca 4 minutter.
Skær radiser i tynde skiver.
Kom de frysetørrede bær i en morter, og mas til du har et fint pulver.
Fordel salaten på tallerkner sammen med radisse og det pocherede æg. Dryp dressingen ud over salaten og drys med brombærstøv.

Spæde salatblade og pocheret æg

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top