Smørstegt rødspætte med stenbiderrogn og fennikel

Rødspætter er én af havets fineste fisk, men køb de hele fisk og hold dig fra kedelige fileter. Fisk stegt på ben smager bedst, og lige præcis rødspætter bliver fisket så små, at der virkelig ikke er meget sjov ved dem i dag, når de først er pelset.
Denne her ret tager 10 minutter at lave – så nem er den. Til gengæld smager den af sommer og lyse aftener og dermed fuldstændig forrygende.

Du skal bruge: 

  • 2 hele rødspætter, rensede
  • 4 spsk rugmel
  • 50 gram smør
  • 1 fennikel
  • 1 spsk sennep
  • En stor dusk dild
  • 100 gram stenbiderogn
  • Salt og peber
  • Citronsaft

Sådan gør du:
Vend rødspætterne i melet og steg dem sprøde og gyldne ved medium varme på en pande med halvdelen af smørret.
Skær imens fennikel i tynde strimler og sauter dem i resten af smørret.
Tilsæt sennep og finthakket dild og smag til med salt og peber og lidt citron.
Anret fisken på en bund af fennikel og dæk med stenbiderrogn og mere dild.

rodspaette_stenbiderrogn2

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top