Små æblekager og marcipan-parfait

Jeg tror ikke, vi er de eneste, der er brændt inde med store mængder af marcipan og chokolade efter julen?
Og måske også en halv liter fløde for meget?
Ugerne efter jul og nytår står traditionelt i tøm-køleskabet-mode, så der igen bliver skabt balance i decembers overflod, der konverteres til restemad i januar.

Her er en super nem dessert der kan laves med det du har i køleskabet. Har du ingen marcipankonfekt til overs kommer du bare lidt nødder, hakket chokolade, en håndfuld frosne bær eller kanel i parfaiten.

Her er dessert til fire personer.

Marcipan-parfait: 
3 æggeblommer
60 gram flormelis
1/4 liter piskefløde
100 gram marcipan eller marcipanbrød

Æblekager: 
1 vaniljestang
75 gram sukker
75 gram mel
1 æg
50 gram smør
1 stort æble

Sådan laver du marcipan-parfait: 
Pisk æggeblommer hvide og luftige med flormelis. Pisk fløden let stiv og vend den med æggesnapsen.
Hak marcipan groft og vend den i cremen. Fordel iscremen i små forme og stil dem på frys i 3-4 timer, eller til de er frosne.
Når du tager dem ud dypper du hurtigt formene i varmt vand, før du vender dem ud. Så smutter de let ud af formen.

Sådan laver du æblekager: 
Smelt smørret. Vend sukker, mel og vanilje sammen. Pisk den smeltede smør i, og derefter ægget.
Skær æblet i tern og vend den i dejen. Der må gerne komme så meget æble i, at de kun lige hænger sammen af dejen.
Kom kagedejen i smurte forme og bag den ved 200 grader i ca 15 minutter (afhængig af formens størrelse) eller til de gyldne og gennembagte.

marcipanparfait1

[adsenseyu2]

 

 

 

 

 

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comments
  • Hvor lyder det lækkert at kombinere æblekager med marcipan parfait. Mums 🙂

  • Mums, det ser meget lækkert ud 🙂

Top