Der er nogle madretter, der har navne som kan undre eller endda er misvisende. Jeg har aldrig forstået hvad kartoffelmos, bacon og løg har med hed kærlighed at gøre. Det har også altid undret mig, hvad en italiensk komponist laver ovenpå min tournedos.
Med Sloppy Joe burgeren er det anderledes. Det er på ingen måde en posh ret, og derfor det det gennemsnitlige og jævne navn Joe. Prøv at spise den med fingrene og du forstår fornavnet sloppy. Kort sagt er det et navn der giver mening ift. det man efterfølgende skal sætte tænderne i.

Til 4 Joes skal du bruge:

  • 4 Burgerboller, cheeseburger size
  • 4 store salatblade af en hovedsalat i fine strimler
  • 400 g. hakket oksekød
  • 60 g. tørsaltet bacon i små tern
  • 2 løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg i skiver
  • 1 1/2 dl. vand
  • 2 spsk. tomatpure
  • 2 spsk. engelsk sauce
  • 1 spsk. tabasco
  • 1 spsk. sennep
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 3 spsk. mel
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Fin en mellemstor gryde og dæk bunde med lidt olivenolie ved middel varme. Smid bacon i og lade det simre indtil det har smidt fedet, men uden at baconen er blevet små sorte gnallinger.
Fjern baconen fra gryden, men behold fedtet. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det af. Tilsæt herefter løg og hvidløg og svits det med i 5 min.
Kom tomatpureen i og giv det hele 2 min. mere. Herefter tilsættets vand, engelsk sauce, sennep, tabasco, sennep og cayennepeber. Lad det simre i 10 min.
For at gøre for at saucen bliver helt tyk, drysses melet over kødsaucen og det hele røres godt igennem. Smag til med salt og peber. Hold kødsaucen varm.

Tænd den ovn på 220 grader på grill. Skær burgerbollerne over og fordel lidt olivenolie på skærfladerne. Læg bollerne i ovnen med skærfladen opad. Rist dem indtil de gyldne. Alternativt kan bollerne ristes på en pande.

Anret hver burger med lidt salat på underdelen af bollen og top med kødsauce, slut af med overdelen. Server med lidt chips on the side, syng The Star-Spangled Banner og diskuter hvorfor våbenloven burde lempes under middagen.

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top