Saltbagt selleri2
Selleri indbagt i saltdej er en både smuk og meget lækker måde at tilberede vinterens sellerier på. Man spiser ikke dejen, den tjener alene det formål at koncentrere selliens smag.
Den færdige selleri kan man spise til fisk eller som garniture til stegt kød.

Man kan spise sellerien med ske fra dens “dej-gryde”, eller pille dejen af, og skære den i skiver.

  • 1 ret stor selleri
  • 400 gram mel
  • 400 gram salt
  • 2 dl vand
Sådan laver du selleri i saltdej:
Rens sellerien godt og trim de værste ujævnheder af.
Bland lige dele mel med salt, og tilsæt vand til du har en fast men ikke for hård dej.
Rul dejen ud og beklæd sellien. Det er en sjovt modellerarbejde.
Sæt den dej-beklædte selleri i et ovnfast fad og bag det ved 220 grader i halvanden time og lad den hvile lidt.

Tip: Glemmer du også tit at have et par pakker salt på lager? Så har vi også gode erfaringer med at lave den med meget mindre salt. Salten trækker væske ud, men selv med en almindelig mel-vand dej, får man et fortrinligt resultat. Sellerien bliver lækker og saftig.

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comments
Top