Salat med røget torskerogn og stenbiderrogn

Torskerogn og stenbiderrogn er begge i højsæson lige nu. To slags babymord som smager fortrinligt hver for sig, men som også fint kan spises sammen, hvis du er i det lidt makabre hjørne.
Den røgede torskerogn smager som slik vendt i en cremet dild-mayonasie og med denne salat på middagsbordet har man lagt vinteren bag sig.


Her er nok til to frokost-salater eller en enkelt hovedrets-salat. 

  • 1/2 torskerognsbuks
  • 1 skive citron
  • 2 laurbærblade
  • Røgsmuld
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk sennep
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 dl olie
  • salt og peber
  • 2 håndfulde feldsalat
  • 1 lille buket dild
  • 1/2 rødløg i tynde skiver
  • 50 gram stenbiderrogn

Sådan gør du:
Start med at koge torskerognen med citronskiven og laurbærblade. De skal simre forsigtigt i ca 20 minutter og derefter køle af i vandet i yderligere 20 minutter.
Køl det af og fjern hinden. Pil torskerognen fra hinanden i store stykker. Røg det med en røgpistol i ca. 10 minutter.
(Denne del kan du med fordel klare dagen før)

Lav en mayonnaise ved at piske æggeblommen med citron, sennep og lidt salt og peber. Kom olien ved mens du pisker. Først nogle dråber og når det begynder at binde, tilsætter du olien i en tynd stråle.
Hak dilden fint om kom den ved.

Vend stykkerne af torskerogn i dild-mayonaisen.

Fordel salaten på tallerkner. Læg stykker af torskerogn ovenpå. Fordel løg og dildkviste og top med stenbiderrogn.

Server retten med rugbrødscroutoner eller lidt flutes.

Salat3

 

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top