Hvordan laver man god mad i en uge for under 20 kroner pr person, hvis man også synes, det gerne må smage lidt af dyrevelfærd og begrænsede kulhydrater?
Man køber f.eks. en god velfærdskylling og får den til at vare i flere dage.
Denne ret er lavet med lårbasserne og tilsat porre, selleri og masser af fløde.
Det er sund og billigt mad med få kulhydrater. Vi kalder det “cheapass”!
Den kritiske læser, vil straks kunne regne sig frem til, at der er brugt mere end 20 kr pr person her. Men samlet set, skulle madplanen for en uge meget gerne holde sig under budget. Den fulde madplan kan du se her.
Til to personer skal du bruge
- 2 kyllingelår – et pris- og dyrevenligt produkt er disse her
- 1/2 selleri
- 1 porre
- 1 spsk tørret oregano
- 1/4 liter fløde
- Salt og peber
Sådan gør du:
Start med at hælde vand i römertopfens bund og låg og lade lertøjet suge væske i en halv times tid.
Skær porrer i store stykker. Skræl sellerien og skær også den i store tern.
Kom begge dele i römertopfen og læg kyllingelårene på toppen. Tilsæt fløden og drys med oregano, salt og peber.
Læg låg på og sæt römertopfen i en kold ovn. Sæt temperaturen til 200 grader og kig til den efter ca 45 minutter. Hvis sellerien er mør, tager du låget af, og giver retten yderligere 10 minutter ved direkte varme, så kyllingeskindet bliver sprødt.
[adsenseyu1]