Røget laks med peberrodsmælk og syltede ræddiker

Rimmet eller røget laks med en eller anden form for peberrodssjover til, er ikke nogen ny eller super unik opfindelse. En hurtig Googleing afslører denne kendsgerning. Og den mangfoldighed af variationer af netop denne kombi er ikke nogen tilfældighed – det smager nemlig godt.

Den her version er mere forret end frokost. Det er super enkelt at lave, og ligner noget man har givet topdollar for. Når alle komponenterne er klar, er det i virkeligheden noget, der bare skal samles – kan du samle Duplo, kan du også fikse den her ret.

Den røgede laks, som også kan erstattes af en rimmet laks, er bedst hvis den kommer i et helt stykke, frem for de der sjove fnulrede skiver i vakuum. At skære et par skiver lodret af ca. 1 cm. tykkelse af en hel lakseside, giver helt sikkert det flotteste resultat.

Velbekomme.

Røget laks med peberrodsmælk og syltede ræddiker

Ingredienser

  • 4 skiver røget laks
  • Peberrodsmælk
  • 3 dl. kærnemælk
  • 3 spsk. revet peberrod
  • Grøn olie
  • 1 stort bundt dild
  • 3 dl. neutral olie
  • Syltede ræddiker
  • 2 ræddiker
  • 0,5 dl. vand
  • 1 dl. eddike
  • 0,5 dl. sukker
  • Garniture
  • Dild
  • Talerkensmækker
  • Skrabet peberrod

Sådan gør du

    Peberrodsmælk
  • Bland peberrod og kærnemælk
  • Lad det stå og trække på køl i 2 timer
  • Sigt peberrod fra kærnemælken
  • Grøn olie
  • Hak dilden i mindre stykker
  • Kom dild og olie en blender
  • Blend i 10 minutter
  • Sigt olien fra, først gennem en sigte, herefter gennem ostelærred
  • Syltede ræddiker
  • Bland vand, eddike og sukker i en kasserrolle og kog det op
  • Når sukkeret er helt opløst, sættes lagen på køl
  • Skær ræddikerne i 1-2 mm. tynde skiver på en mandolin
  • Udstik skiverne med en udstukker, så de bliver helt runde
  • Kom ræddikeskiverne i syltelagen
  • Lad ræddikerne ligge i lagen i mininum 4 timer
  • Anretning
  • Kom to skiver laks på hver tallerken, med et lille mellemrum
  • Kom lidt peberrodmælk og grøn olie mellem lakseskiverne
  • Pynt af med syltede ræddiker, dild, tallerkensmækker og peberrod
http://raavarecirkus.dk/roeget-laks-med-peberrodsmaelk-og-syltede-raeddiker/

laks_kaernemaelk2

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top