Ristede marvpiber med stenbiderrogn

Det er svært at blive træt af marvpiber. Og ja, ved udemærket godt, at nu er alle de fedtforskrækkede og kødangste tøser løbet skrigende væk og har fundet sig en blog med salater og chia-grød et eller andet sted på interwebbet i stedet.
Og ja, marv er nærmest rent fedt. Men du skal naturligvis ikke spise det i stedet for en spaghetti med kødsauce. Se det som en lille mellemret og som et alternativ til smør til brødet. Et ualmindeligt velsmagende alternativ. De er i virkeligheden allerbedst helt plain – måske med lidt gremulata, men hvis du begynder at trænge til at eksperimentere lidt, kan du lave en mere årstidstilpasset variant med rigeligt stenbiderrogn og en anelse purløg.
Du kan købe marvpiberne hos din (økologiske) slagter. Sørg for, at de er renset, så der ikke sidder rester af kød og blod på ydersiden – ellers må du lige skære dem til med en skarp kniv.


Du skal bruge
1 oksemarvben af ca. 5 cm pr prs
1 spsk stenbiderrogn pr prs.
1 tsk creme fraiche pr. prs
Lidt finthakket purløg
Salt og peber

Sådan gør du:
Sæt benene i et ovnfast fad og kom dem i ovnen ved 200 grader i ca 30 minutter eller til de har fået lidt farve på toppen. De smelter en del under tilberedningen.
Rør stenbiderogn sammen med purløg og creme fraiche og fordel en skefuld på hver. Server med det samme med ristet brød.

Marvpiber med stenbiderrogn

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top