Rispilaf med rosiner og pistachienødder

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

  • 200 gram basmatiris
  • 1 spsk kokosmel
  • 1 lille grøn chili
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk sukker
  • 2 spsk rosiner
  • 1 spsk hakkede pistachienødder
  • 1 laurbærblad
  • 1 lille stang kanel
  • 4 kardemommekapsler
  • 1 spsk ghee eller smør
  • 2 dl mælk
  • 2 dl vand

Sådan gør du: 
Bland ris med kokos, chili, sukker, salt, rosiner, nødder, laurbærblad, kanel og hele kardemommekapsler.
Smelt smørret i en gryde og sauter ris-blandingen i fem minutter. Kom vand og mælk på og kog det op.
Når det koger sænker du varmen mest muligt og lægger låg på.
Lad det stå i ca 20 minutter. Server med det samme.

Rispilau

[adsenseyu2]

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top