Radicchio gratineret med ricotto og gorgonzola

Italienerne kan godt lide radicchio og andre bitre salater, som vi andre har det mere ambivalent med. Nogen her i husstanden mere end andre! Du kan dog fjerne meget af bitterheden ved at grille elle bare opvarme den, og det kan det ret robuste salat godt holde til.
Og hvis du så gratinerer den med en smækker osteblanding af gorgonzola og ricotta, så begynder det seriøst at ligne noget, man rigtig gerne vil servere til lidt mørt kalvekød f.eks.

  • 1 radicchio
  • 100 gram ricotta
  • 100 gram gorgonzola
  • 1 spsk grappa eller cognac
  • Peber
  • Olivenolie

Sådan gør du:
Skær radicchioen i kvarte og fjern de yderste blade. Læg dem i et ovnfast fad, som du har smurt med lidt olivenolie.
Bland gorgonzola og ricotta i en lille gryde sammen med grappa og varm det op til det hele er smeltet . Fordel blandingen over raddichioen gratiner fadet under ovnens grill ved 250 grader i ca 3-5 minutter til overfladen bliver gylden og bobler,

Gratineret radicchio

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top