Advarsel: Nu går der lige lidt husmoder i den,  men jeg tror, du kan tåle det. Her er den klassiske metode, men du får også lige et tip til, hvordan du kan lave rabarbermarmelade efter “stop-madspild-metoden”. For hvis du har lavet rabarbersirup, rabarbersaft, rabarbersuppe, rabarbersorbet eller en anden rabarber-ret, hvor du alene skal bruge saften, vil du opdage, at du kommer til at smide en del rabarber-frugt ud. Og mens saften er rød, får det resterende frugtkød typisk en en lidt mere grønlig kulør. Men smagen er stadig uovertruffen og rabarber-ish. Brug frugtkødet til rabarber-muffins eller kog dem op med lidt vand og muligvis lidt mere sukker – min tommelfingerregel er halv sukker, halv frugt, for at undgå at det kommer til at smage mere af kompot end af syltetøj.
Hvis du godt kan lide din syltetøj lidt mindre sød, kan du komme mindre sukker i – bare vær obs på, at det er sukkeret der sikrer holdbarheden, men hvis du kun laver små portioner, når det typisk at blive spist, før det er et issue. Hvis du ikke har brugt vanilje, da du kogte saft eller sirup kan du roligt komme en vaniljestang i. Efter et hurtigt opkog er det klar til at komme på skoldede glas og smurt på pandekager og nybagt brød.

Her er opskriften, hvis du starter helt fra bunden:

  • 300 gram rabarber
  • 200 gram sukker
  • ½ dl vand
  • 1 vaniljestang
  • Skal fra 1 citron

Sådan gør du:
Skær rabarber i skiver og kom den i en gryde med sukker, vand, vaniljekorn samt citronskal. Lad det komme op at koge og kog det 5-10 minutter til sukkeret er

Laver du rabarbersyltetøjet efter stop-madspild-metoden gør du i stedet sådan: 
Kom rabarber-resterne op i en gryde med nogle sjat ekstra vand og evt lidt mere sukker. (smag til) Kog op og hæld på skoldede glas.

 

Rabarbermarmelade [adsenseyu2]   

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top