Denne ret er fra den tidlige sommer, hvor jeg ikke helt havde tid til at lave opskriften. Heldigvis havde jeg skrevet ingredienserne og stikord til fremgangsmåden ned.

Som nogen måske har opdaget, så stinker den af fjordrejer, blomsterkarse og stenbiderrogn. Den stinker med andre ord af forår og sommer. Fjordrejerne er i sæson fra april til oktober.

I Danmark er der fire almindelige arter: Roskildereje, Tangreje, Hesterejen og Brakvandsreje. Tangrejen har tigerstriber, hvilket ikke er helt dårligt i bad ass-statistikken, dog ligner brakvandsrejen en monster psykopat og er næsten gennemsigtig, hvilket gør den totalt ninja og derfor min ynglingsreje. Hesterejerne er der ikke meget hest over, men tyskerne skulle være vilde med dem. Roskilderejen er den mest kendte fjordreje og derfor også den mest arrogante.

Opskriften er med rå rejer. Sørg for at købe dem levende. Så er du sikker på, at de er friske og samtidig kan du mærke den sælsomme følelse det er at pille hovedet af en levende reje og mærke hvordan den spasser helt ud i hånden bagefter.

Rejer og andre krebsdyr er i øvrigt i familie med bænkebidere, så hvis du ikke har råd til fjordrejer, så kan du erstatte dem med bænkebidere i opskriften.

Du skal bruge:
6 pæne blomsterkarseblade
400 g. levende fjordrejer
100 g. stenbiderrogn
50 g. smør
Lidt æbleeddike
1 fed pillet hvidløg
Peber

Sådan gør du:
Kom hvidløget i ovnen ved 200 g. indtil det er forkullet helt igennem.

Sæt din kæreste/mand/kone/børn/nabo/postmand til at pille de levende fjordrejer. Lige en advarsel. Når man piller hovedet af en levende fjordreje, kan rejen have en tendens til at sprælle lidt. Det er en sjov fornemmelse. Lidt som at holde en regnorm på speed i hånden.

Skær så meget af stilken på blomsterkarse det er muligt og udstik alle bladene i tre forskellige størrelser med udstikkerjern i *supprise* tre forskellige størrelser.

Brun smørret let, ved at lade det smelte i en lille gryde ved lav varme i ca. 10 minutter. Lige inden servering blandes smørret med stenbiderrogn og smag til med peber og æbleeddike.

Anret fjordrejerne i tre cirkler på hver tallerken, som passer til størrelsen af blomsterkarsebladene. Fordel lidt af smør/stenbiderrogn-blandingen på hver tallerken og riv lidt forkullet hvidløg over.

fjordrejer_blomsterkarse1

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

Latest comments
  • Fandme en blæret servering! Respekt! 🙂

    • Thanks!

Top