Der er ikke overdrevet meget interessant at skrive om en quiche lorraine, som ikke allerede er fortalt. Men her kommer quiche-fakta i den korteste mulige form:

Den er fra Frankrig, nærmere bestemt det nord-østlige Frankrig. Oprindeligt er den ikke med gruyere ost, men det smager godt. Kan snildt bruges til en 80’er retro menu, men lad være med at klæde dig ud som Boy George mens du laver den. Spil gerne musik af den anden George (Michael), mens du spiser tærten. Men frem for alt skal der drikkes Beaujolais til, med en slet skjult anerkendelse af Thorkild Thyrring.

Du skal bruge:

Fyld:

  • 3 dl. sødmælk
  • 1 dl. fløde
  • 4 æg
  • salt og peber
  • 75 g. god tørsaltet bacon eller lardons fumés
  • 150 g. gruyere ost

Dej:

  • 150 g. smør
  • 1 spsk. havsalt
  • 250 g. mel
  • 2 æggeblommer
  • lidt koldt vand

Sådan gør du:
Start med at lave dejen, så den kan nå at sætte sig inden hele tærten skal i ovnen. Bland mel og smør sammen, gerne uden at gratte for meget i det, så smøren smelter. Det er af samme grund, ikke en god ide at sætte de små purke til denne opgave.
Når mel og smør er blandet til en smuldrende ensartet masse, tilsættes æggeblommer, salt og en meget lille mængde vand. Der skal kun tilsættes vand nok til at dejen samler sig, ikke mere.
Sæt dejen op køl i 20 min.

Imens laves fyldet. Det er meget svært, så læs godt efter. Skær baconen ud i meget små tern og risten den let på en pande og lad den køle af.
Riv osten. Bland alle ingredienserne sammen og wupti, du har dit fyld. meget meget svært.

Rul dejen ud og læg den i en tærte form. Bag den blidt i 5 minutter. Læg nu fyldet i og bag videre i ca. 20 min. Al fyldet skal være fast, unde at være branket på toppen.

Server med en helt simpel salat med vinaigrette til og giv evt. tærten lidt balsamico crema til.

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top