Danskere har ikke tradition for at spise linser og bønner længere. Det er synd, for de franske gourmet-linser som er kogefaste er meget, meget delikate, og selv hvis man mener man ikke kan lide linser, tror jeg, at man vil kunne lide de her.

Puy-linser er super velsmagende, men man skal kæle lidt for dem, for at de udfolder deres fulde potentiale.

Her er vores basisopskrift på kogte puy-linser. De er top-egnede til de fleste af de kødbaserede bistro-klassikere, som coq au vin, kylling chasseur eller sprængt svineskank.

  • Puy-linser
  • En humpel tørsaltet bacon
  • 1 gulerod
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Persille
  • Olivenolie

Sådan laver du puy-linser:
Skær baconen i tern og steg den sprød og lækker. Tilsæt hakket løg og det hele fed hvidløg og svits det med. Kom en gulerod i store tern og et helt hvidløgsfed samme vej, sammen med linserne. Dæk med vand, og lad det koge til linserne er møre. (puy-linser koger ikke ud)
Si vandet og hvidløgsfedet fra og anret i et fad med hakket persille og et par gode skvæt olivenolie.

20130309-174304.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top