De her fritter fik vi første gang for mange år tilbage, og forleden kom jeg igen i tanke om, hvor godt friteret polenta smager!
Norditalierne er ret glade for deres kogte majsgrød, som vi ikke helt har samme tradition for, men de her fritter kan overbevise selv den største polenta-modstander!
De er knasende sprøde, rygende varme og rosmarinen tilfører en masser lækkerhed.
Spis dem til et glas hvidvin eller en campari soda på terrassen som en lille sprød antipasti.

Polentafritter
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 30 min
Ingredients
  • 250 gram polenta
  • 25 gram revet parmesan
  • Vand
  • Salt og peber
  • Rosmarin
  • Olie til stegning
Instructions
  1. Start i god tid – gerne dagen før – med at koge polentaen. Kog den efter pakkens anvisning.
  2. Riv parmesanen fint og kom den i den varme majsgrød.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Smør et fad med lidt olie og kom mosen ned i. Tryk den lidt flad, til den er glat på overfladen og har en højde på max 5 cm.
  5. Når den er kølet helt af vender du den ud og river totter af.
  6. Vend dem i lidt polentamel.
  7. Varm olien op og steg fritterne til de er gyldne og sprøde sammen med rosmarinen, der giver en god smag til olien.
  8. Dryp dem af på fedtsugende papir og drys med lidt salt.

 

Polentafritter

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top