Oprindeligt bliver en po’ Boy sub lavet af et 18 cm. langt sandwichbrød. Skal det være mere autentisk end autentisk skal den laves med østers og koste 25 cent.
Meget har ændret sig siden 1929, og østersprisen er desværre steget, mens prisen på svinekød kun er faldet – man ville ønske at det var omvendt. Dels fordi grisene måske ville have en bedre tilværelse, dels fordi jeg så havde lejlighed til at spise østers til morgenmad.

Denne Po’ Boy-version er lavet med kinarejer og i en burgerbolle. Man skal nok være king size for at kunne fortære en king size Po’ Boy sub, derfor den mindre burger størrelse.

For at lave 4 Po’ Boy burgere skal du bruge:

  • 4 burgerboller i McDakas cheeseburger størrelse
  • 24 kinarejer, rå og pillede
  • 2 dl. majsmel
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1/2 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. hvidløgssalt
  • 1/2 tsk. gurkemeje
  • 1 æg
  • 1/2 dl. mælk
  • 30 g. smør
  • 1 fed hvidløg
  • 3 blade fra en hjertesalat
  • 4 dl. olie til fritering

Tatarsauce:

  • 1 1/2 dl. hjemmelavet mayonnaise
  • 2 spsk. kapers, finthakket
  • 2 spsk. finthakket persille
  • 1 finthakket drueagurk
  • 1/2 lille rødløg, finthakket

Sådan gør du:
Start med at blande alle ingredienserne til tatarsaucen og smag til med salt hvis du syntes der er brug for det.

Smelt smørret ved lav varme i en lille kasserolle, skær hvidløg i tynde skiver og bland det med smørret. Lad det stå på varmen i 2 min. og sluk herefter for varmen. Skær bollerne over og pensel alle skærfladerne med hvidløgssmørret. Rist bollerne i ovnen ved grill ved 220 grader, indtil de er gyldne.

Og så til rejerne: Bland majsmel, cayennepeber, hvidløgssalt, røget paprika og gurkemeje sammen i en lille skål. Pisk æg og mælk sammen i en anden skål.

Varm olien op ved middelhøj varme i en kasserolle. Vend rejerne i mælke-æggeblandingen og bagefter i majsmel-blandingen. Smid de panerede rejer i ønskebrønden og lad dem drukne til de er gyldne (2-3 minutter). Tag dem op med en hulske og dryp dem af på fedtsugende papir.

Snit de tre salatblade fint og begynd at samle burgerne: Star med at smøre lidt tatarsauce på bunden af burgerbollen. Herefter et lag salat og 6 rejer. Slut af med at giver overdelen lidt tatarsauce og læg låget på.

Server burgerne med fritter eller coleslaw.

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top