Pizza med hvide asparges, ærteskud og stenbiderrogn

[adsenseyu1]

Endnu en forårspizza som med garanti slår både Hawaii, Napoli og Vesuvio fra din lokale pizzapusher. Faktisk har de ikke så meget tilfælles.
Mange af de pizzaer vi laver herhjemme er “bianco” – altså uden tomatsauce.
Det er lidt et tilfælde, at det er blevet sådan, men fordi vi typisk har årstidsbestemte og lokale (=danske) råvarer i køleskabet – og det er resterne der ryger på pizzaen – er det sjældent at der er noget der går rigtig godt med tomat.

Lav en god pizzadej – F-eks denne her, som du lader hæve i en times tid inden brug.
OBS: Dejen er nok til 3-4 pizzaer, men fyldet er kun til enkelt (Så kan du nemlig vælge at lave et par forskellige)

  • 15 gram gær
  • 2 tsk salt
  • Ca. 500 gram hvedemel (gerne halv alm. hvedemel og halv ipo 00)
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk olivenolie
  • Et par friske hvide asparges
  • En håndfuld friske ærteskud
  • Et par spiseskefulde stenbiderrogn.
  • 1/2 kugle mozerella

Sådan gør du:
Varm din ovn og bagesten op til 250 grader. Det kan sagtens tage mere end en halv time før ovnen og stenen er varm nok.
Rul pizzadejen tyndt ud – gerne i lidt durummel, så bliver den ekstra sprød.
Pensl bunden med en spsk oliveolie. Fordel osten på bunden.
Bag den i 5-10 minutter til bunden er sprød og osten smeltet.
Når den kommer ud af ovnen fordeler du stykker af den hvide asparges, ærteskuddene og fine klatter af stenbiderrogn.

20130426-214307.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top