Værsgo: Her er den ultimative morgenmads-pizza! Faktisk er den sådan en slags alt-i-en. Brød, bacon og æg.

Uden at skulle ødelægge den gode stemning eller gentage mig selv i det uendelige kan jeg virkelig ikke anbefale dig at købe de der bacon-sampakninger, hvor du får tre pakker fra Tulip for en 20er. Køb nu et godt tørsaltet stykke bacon, som selv mange supermarkeder er begyndt at forhandle. Jeg vil vædde en MCBacon på, at du ikke går tilbage, når du først en gang har prøvet den ægte vare.

  • 4 skiver tørsaltet bacon i tynde skiver
  • 4-5 vagtelæg
  • 1/2 kugle bøffelmozerella

Lav en god pizzadej – F-eks denne her, som du lader hæve i en times tid inden brug.
OBS: Dejen er nok til 3-4 pizzaer, men fyldet er kun til enkelt (Så kan du nemlig vælge at lave et par forskellige)

  • 15 gram gær
  • 2 tsk salt
  • Ca. 500 gram hvedemel (gerne halv alm. hvedemel og halv ipo 00)
  • 2-3 spsk. olivenolie

Derudover skal du bruge:

  • 4 skiver tørsaltet bacon i tynde skiver
  • 4-5 vagtelæg
  • 1/2 kugle bøffelmozerella

Sådan gør du:
Ind med en bagesten og så fuld heat på ovnen.
Form dejen til kugler du ruller tyndt ud. Smør bunden med en spsk oliveolie, og drys med lidt salt og peber. Fordel mozerella i skiver, læg et par velplacerede skiver bacon ovenpå. Bag den 5 minutter i ovnen eller til pizzaen er sprød og gylden i kanten. Slå æggene ud på pizzaen og giv den et lille minuts tid ekstra.

Server med det samme.

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Top