Margherita er pizzaernes dronning. Kan du den, kan du fylde på og lave alle de andre Pizzaer. Så vidt jeg husker, blev pizza Margherita opfundet af en pizzabager i Napoli i 1889. Dronning Margherita og hendes mand Kong Umberto I af Italien, havde svært ved at få etableret sig opbagning til magten i Italien.

Derfor tog parret på charmetur , bl.a. til Napoli. I Napoli var det sådan pizzaen var en fattigmandsspise, som ingen ordentlige mennesker ville røre. Primært fordi der gik en myte om at man blev syg af at spise pizza. Det er rigtig at der var mange i Napolis fattige kvarterer der blev syge, men det var ikke pizzaens skyld, men pga. dårlig hygiejne.

For at vinde de fattiges gunst i Napoli bestilte Dronning Margherita tre pizzaer fra en kendt pizzabager. Den pizza hun bedst kunne lide, var med tomat, mozzarella og basilikum og fik navnet pizza Margherita.

Jeg har for nyligt købt et grill tilbehør ved navn Kettlepizza. Det ændre en simpel Weber grill til en fuldvoksen pizzaovn. Det eneste man skal bruge er lidt grillkul og noget brænde.

Men brænde er ikke sådan til at skaffe i små mængder, så derfor var jeg nødsaget til at ringe til min livline, som i det her tilfælde var min gode ven Troels. Han er den heldige indehaver af en brændeovn og derfor også flere kubikmeter brænde. Tak til Troels for hjælpen til it lille pizzaprojekt (jeg betaler altid i naturalier, her i to stk. hjemmebryggede lakridsstout).

Her er til tre runde pizzaer.

Lav en god pizzadej – F.eks denne her.

Som fyld skal du bruge

  • 2 kugler frisk bøffelmozzarella
  • Frisk basilikum
  • Tomatsovs

Sådan gør du:

Fordel dejen til runde boller som du ruller tyndt ud.
Fordel 2-3 spsk. tomatsaucen på bunden, kom 1/2 mozzaerella ovenpå i små stykker og fordel 8-9 basilikumblade på pizzaen.
Bag pizzaen i 5-7 minutter eller til kanten bliver sprød og gylden, og osten bobler og syder.

Alternativ kan du få importeret en Kettlepizza fra USA til tre gange prisen af hvad den koster i Guds eget land, men tro mig det er det værd.

Teknikken i en med en Kettlepizza er at fordele nogle rygende varme grillkul bagerst i grillen. Lige inden pizzaen skal bages kommet der brænde i, så flammerne står op over toppen af grillen.

[adsenseyu2]

margharita_2

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top