Pimientos – små grillede peberfrugter

De små grønne peberfrugter er almindelige på spanske tapasbarer og på på spanske grønttorve, hvor de ligger i store sække. De er let bitre i rå tilstand, men bliver bløde og søde af en tur på grillen. Efter sigende skulle enkelte af dem være vældig stærke, hvilket tilfører en ekstra dimension af “find mandlen” når du sætter en skål på bordet.
De kan være vældig svære at opdrive på disse kanter, men lige nu har de dem i blandt andet Torvehallerne.
Spis dem som en tapas eller som en snack til en kold øl.

Det skal du bruge

  • Så mange pimientos du kan spise
  • Olivenolie
  • Salt

Sådan gør du:
Vask dine pimientos og tør dem godt af. Vend dem i en lille smule olivenolie og bred dem ud på et stort ovnfast fad.
Smid dem inden under ovnens grill på fuldt blus i nogle minutter. Vend dem om undervejs. Når overfladen begynder at boble er de færdige, og du kan hive dem ud og drysse med lidt salt.

[adsenseyu1]

 

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top