Der er mange måder at lave puttanesca på. Oprindeligt laves den vist med spaghetti, men her er den lavet med en mere krøllet model, der lige var på lager. Og det er nemlig det der er smart ved en puttanesca. Den kan laves med de ting du lige har i skabene. (Hvis du vel at mærke ser kapers, oliven og ansjoser som basisvarer.)

Der er mange måder at lave retten på, og i nogle opskrifter udelader man noget og erstatter med noget andet. Der er nogen der lader kapers og oliven være hele. Selv finder jeg den bedst, når man blender ingredienserne til en cremet masse, der bliver vendt med pastaen.

  • 250 gram pasta
  • 1 spsk kapers
  • 2 hvidløg
  • 100 gram sorte stenfri oliven
  • 4 ansjosfileter
  • 1/2 tsk tørret chili
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/2 dåse flåede tomater
  • Persille
  • Skal og saft fra 1 citron

Sådan gør du:
Kog pastaen efter anvisningerne.
Blend hvidløg, ansjoser, oliven, kapers og citronskal til en ensartet masse. Steg massen på en varm pande med lidt olivenolie. Tilsæt tomater og lad retten finde sig selv på panden. Smag til med citron og hakket persille. Vend den afdryppede pasta rundt og server.

 

20120928-115740.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top