Panna Cotta med gele af havtorn

Havtorn er det nye sort, og de fleste har efterhånden hørt om det nye nordiske bær, som vist oprindeligt ikke er så nordisk igen.
Efter sigende skulle et enkelt bær indeholde mere C-vitamin end en hel citron, og vores forfædre kan sikkert takke netop den plante for ikke at ende livet med smertefuld skørbug.

I Danmark kan man især plukke bærene ved klitter og i sandholdig jord. På Vestamager bugner buske med de orange bær, og tanker man kaffe i Nyborg under storebæltsbroen, er man et skarn, hvis man ikke hiver et par grene med sig hjem. Grenene stikker som bare pokker, og hvis man plukker bærrene direkte fra busken ender man med forrevne arme og smattede bær.
Smid i stedet grenene på frys nattten over – så kan bærrene rystes af, og de sidste plukkes af.

Bærrene er sure som bare pokker, men smager samtidig meget eksotisk – mange sammenligner smagen med passionsfrugt. Der skal dog en del sukker til for at hjælpe smagen frem – men så får du også en pragtfuld frisk frugtsødme.

  • 1/2 liter fløde
  • 1 vaniliestang
  • 75 gram sukker
  • 3 blade husblas
  • 1 dl havtornsaft (ca 2 håndfulde friske havtornebær)
  • 1 blad husblas
  • 50 gram sukker – eller efter smag

Sådan gør du:
Udblød husblas i koldt vand i ca 10 minutter. Kog fløde, sukker og vanilie i en gryde i 3-4 minutter. Hæld vandet fra husblasen og varm det forsigtigt på i en gryde, med det vand der hænger ved. Når det er varmt og flydede, tilsættes det langsomt flødes mens du pisker det forsigtigt.
Hæld flødemassen på glas og sæt dem på køl i mindst 3-4 timer eller til den er stivnet.

Kog havtornene med sukker i ca 10 minutter. Si skaldele fra gennem en fin sigte. Si den yderligere igennem et klæde, så ingen urenheder kommer med, men kun den klare saft.
Udblød husblassen, og varm den op i en gryde, med det vand der hænger ved. Opvarm havtornesaften, og tilsæt husblassen til den varme saft under omrøring.
Køl massen af inden du forsigtigt, hælder en smule over hver af de stivnede panna cottaer. Sæt det hele på køl endnu et par timer inden servering.

TIP: Kan du ikke skaffe havtorn, kan du lave en lige så fin panna cotta med eks. jordbærsaft, ribssaft eller blåbærsaft.

havtornpannacotta1

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top