Thailands “nationalret” indeholder alle nationens primære smage og er en fin introduktion til thailandsk mad: Fishsauce, tamarind, tigerrejer, lime, hvidløg, galanga, tofu, æg og risnudler. Alt det første for at udbrede en nationalfølelse, og det allersidste efter sigende  for at strække risen og holde risforbruget nede under 2. verdenskrig.

Her er til 2 personer:

  • 100 gram tørrede risnudler
  • 100 gram fast tofu
  • Lidt olie
  • 2 fed hvidløg
  • 12 tigerrejer
  • 1 stængel citrongræs, finthakket
  • 10 gram palmesukker, finthakket
  • 5 spsk fishsauce
  • 1 tsk tamarind
  • 1 tsk revet galange
  • 2 æg
  • 1 limefrugt

Sådan gør du: 

Start med at overhælde dine risnudler med kogende vand og lad dem stå i nogle minutter eller fem indtil de er møre. Hæld vandet fra.

Skær tofuen i mundrette bider. Varm lidt olie op i en wok. Steg tofuen på alle sider, så den bliver fast og gylden. Tip: Tofu er ret vådt – derfor skal du ikke vende den rundt på panden; smid den på den glohede wok og lad det stå lidt, så fordamper noget af væsken og den bliver fastere – når den er gylden på undersiden, er den klar til at blive vendt.
Læg tofuen til side på en tallerken.
Lynsteg de rå rejer sammen med hvidløget, til de er lyserøde på alle sider. De skal ikke have meget mere varme, så bliver de seje. Sæt også dem til side.
Kom begge æg i den varme wok og rør rundt. Når du har “scramled egg” hiver du dem op igen.

Kom tamarid, citrongræs og fishsauce i og vend rundt. Tilsæt fintrevet galangarod og hakket palmesukker. Vend de kogte risnudler i. Kom derefter tofu, rejer og æggemasse i og vend rundt.
Server med koreander og limebåde.

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top