Ovnbagt græskar med cremede hvide bønner og kålpølser

Der er ikke meget jeg misunder sønderjyderne, men den korte vej til Tyskland, kagebordet og kålpølser er bestemt ting jeg ville ønske var i mit nabolag. Faktisk er kålpøler lige i mit nabolag, da de heldigvis eksporteres til resten af landet.

Retten er en hyldest til efteråret, græskar og sønderjydernes evne til at lave pølser.

  • 240 g. hvide bønner på dåse
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 1 dl. fløde
  • lidt frisk timian, plukket fra stilken
  • ½ bundt purløg, finthakket
  • lidt æbleeddike
  • Olivenolie
  • 50 g. mandler
  • 1 hokkaido græskar eller et 1/2 foldegræskar
  • olivenolie
  • Salt og peber
  • 4 Kålpølser

Sådan gør du:
Skær græskarret i fire både og smør bådene ind i olivenolie og drys med salt og peber.
Giv også pølserne en tur med olivenolie. Kast let og elegant herligheden i et ovnfast fad og giv det 200 grader i ovnen indtil at græskarrene er møre. Dvs. ca. 30 min, men stik til dem for at være sikker.

Hak mandlerne groft og rist dem let på en tør pande og sæt dem til side.

Svits imens løget i olivenolie i en lille kasserolle ved middel varme og tilsæt herefter hvidløg.

Når både løg og hvidløg har fået hvad de skal have, tilsættes de drænede hvide bønner og det hele varmes godt igennem.

Hæld fløden ved og kog det lidt ind. Mas nogle af bønnerne undervej, så der både er hele bønner og nogle af bønnerne moses til en lækker cremet konsistens.

Smag til med eddike, salt og peber. Tilsæt evt. mere fløde, hvis konsistensen er blevet for tyk.

Bland lige inden servering purløg og timian i de cremede bønner.

Anret med cremede bønner i bunden af en tallerken og en pøle og et stykke græskar ovenpå og drys med ristede mandler.

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top