Osso Bocu – Simremad på 10 minutter

Osso Buco er værd at spise alene for den smeltende marv i midten. Og så er den også rigtig smart en travl lørdag.
Du hakker og bruner i ti minutters-tid. Tager ud og køber ind til næste uge, lufter hunden, rydder op og underholder mini imens og vupti – 3-4 timer efter hiver du måske verdens bedste gryderet ud af ovnen og alle er lykkelige. Her er en nem og klasisk opskrift, som passer rigtig godt med en risotto eller en god kartoffelmos:

TIP 1En osso buco bliver frisk og lækker af et drys gremulata. Riv og hak skallen fra en citron, en håndfuld persille og 2 fed hvidløg og bland det sammen. Fint grønt og gult drys.

TIP 2: Osso Buco er bedst når rodfrugterne er på det højeste. Denne er helt klassisk med gulerod og selleri, men du kan også bruge persillerod, pastinak eller kålrabi.

TIP 3 Når kødet er spist skal du gemme det sidste grøntsagssauce til næste dag – Næste dag varmer du det op og blander det ned friskkogt spaghetti – vupti så har du en fuldstændig sublim lækker pastaret!

 

Osso Bocu med risotto milanese

Ingredienser

  • 4 stk okse- eller kalveskank med ben
  • Lidt mel
  • 1/2 selleri
  • 4 gulerødder
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 ds. hakket tomat
  • 1 glas rødvin
  • Laurbær
  • En dusk timian
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Frem med et stort skærebræt og en skarp kniv, og så går du ellers i gang med at hakke grøntsager: løg, hvidløg, selleri og gulerødder. Det skal hakkes rigtig fint.
  • Svits først løg og hvidløg i lidt olie i en stor gryde der kan gå i ovnen. Derefter kommer du gulerod og selleri i gryden.
  • Vend kødstykkerne i mel, og brun dem på en pande med lidt smør.
  • Når de er brunede kommes de i gryden oven på grøntsagerne.
  • Tilsæt rødvin, tomat og krydderier.
  • Put låg eller sølvpapir på gryden, og smid den i ovnen ved 170 grader .
  • Når der er gået tre timer er kødet smeltende mørt og grøntsagerne kogt helt ud.
  • Giver du gryden fire timer bliver det endnu bedre.
http://raavarecirkus.dk/osso-boku-med-risotto-milanese/

osso

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
Top