Den originale østers Rockefeller er opfundet af Jules Alciatore i 1899 og opkaldt efter John D. Rockefeller (ham den rige amerikaner). Den oprindelige opskrift er hemmelig, men indholder med sikkerhed en grøn smørmættet sauce. De fleste afarter af opskriften, incl. denne er med hele spinatblade.
Det er en god østers til begyndere da den gratineres, hvilket gør østersen fast og så garnituren fed og cremet, hvilket kan være en formildende omstændighed.
I denne opskrift kommer der Gammel Dansk i, hvilket måske gør det til en østers Mærsk McKinny Møller.
Oprindeligt er opskriften med anislikør. Kald det kreativ frihed eller blasfemi, men det smager godt.

Til 10 østers skal du bruge:

  • 10 østers
  • 50 g. smør
  • 1 forårsløg,finthakket
  • 1 stor håndfuld babyspinatblade
  • 1 spsk. Gammel Dansk
  • 1 skive fransbrød, finthakket og ristet på pande i lidt olivenolie
  • 1 spsk finthakket persille
  • Peber

Sådan gør du:
Smørret smeltes ved middel varme, kom Gammel Dansk i og kog af.Tilsæt resten af ingridienserne, minus brødkrummer og sauter til spinaten er faldet sammen (3 min.)

Østersene åbnes og tages ud af skallen. Kom lidt af spinatblanding i bunden. Drys med ristede brødkrummer ovenpå.
Gratineres i ovn i 2 min

Drik en form for tør cocktail til, som f.eks. en Dry Martini eller en AK47. Er det god stil? Næ, men det er Mad Men cool.

[adsenseyu1]

Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top